Meget mindre kand vi fornuftigen sø
e vor Ære i disse Ting, hvilke
vi paa en eller anden Tiid af vort Liv skal visseligen foragte. Og dog,
dersom vi vil giøre os den Umag og see tilbage og frem ad til de adskilli¬¬
ge Forandringer, som vi allerreede have gaaet igiennem, og herefter
maae vente, da skal vi finde, at de større Grader af vor Kundskab og
Viisdom tiene alleeneste til at viise os vore egne Ufuldkommenheder.
Ligesom vi gaae frem fra Barndom til Ungdom, saa ansee vi med¬
Foragt de Lapperier og Dukke=Tøy, som vore Hierter have hidindtil væ¬
ret indtagne af. Naar vi komme til Manddommen, da agtes vi mee¬
re eller mindte viise, ligesom vi skamme os ved og fortryde vor Ung
doms Overilelser og Uordentligheder. Alderdommen opfylder vort Sind
med qvælende Betragtninger over det forbigangne, og at vi have fortæ¬
ret vort Liv i at jage efter kummerfuld Riigdom og uvis Ære. Og lige¬
som vore Tanker saaledes stige i dette Liv fra en Gradstil en anden
saa kand vi fornuftigen og med føye formode, at en Aand, der er ad¬
skillt fra Legemet, vil i den tilkommende Stand ansee Alderdommens?
Viisdom, Forfarenhed og Regler næsten paa samme Maade, som en
gammel Mand nu anseer unge Børns smaa Daarligheder og Leege=Tøy.
De dødelige Menneskers Pragt, Ære=Titeler, Stats=Klogskab og Kon¬
ster vil agtes ligesaa ubetydelige, som all den Leeg og Spøg, der nu et
fornuftige Creatures Jdræt fra fire til ni eller ti Aar, og hvorpaa de an¬
vende all deres Klogskab, Styrke og Ærgierrighed.
Dersom det ikke er en forfængelig og vrang Indbilding at meene,
at der ere Grader imellem Creaturene, hvorved de ligesom Trappe=viis
overstige hinanden, fra det ringeste til det allerhøyeste, da er det ikke u¬
troeligt, at en Engel seer ned paa et Menneske, ligesom et Menneske paa
et Dyyr, der nærmest ligner et fornuftigt Creatur. Efter denne samme
Regel meener jeg, at et ufornuftigt Creatur med en Slags Stolthed seer
til et Creatur af en nedrigere Art. Dersom de kunde tænke, da maatte
mand bilde sig ind, i Anleedning af de Geberder, som vi see hos nogle
af dem, at de agte sig for Eenepolds Herrer over den gandske Verden,
