vedste, at hun var endnu Jomfrug, og at Bryllupet var nær; hand
skyndte sig derfor til Palatset, og begiærte at blive bragt for Nardic;
som midt i Herlighed og Pragt, omringet af Slavisk Underdanighed,
ophøyet med Ærgierrigheds hykkelske Roos, og opvartet med en u-ind¬
skrænket Lydigheds Nidkiærhed, sad bleeg og taus, hans Ansigt for¬
mørket af Bekymring, og hans Bryst opfyldt med Angest.
Da Caled blev bragt for hans Ansigt, faldt hand ned for hans
Fødder, og sagde: " Lad min Herres Smiil skinne paa en anden
iblant de Slaver, som leve i den nedre Hob, og lad hans Gunst
ophøye en anden; men lad min Tieneste være behagelig, og lad Os¬
Mins Begiærlighed blive fornøyet med Skiønhed. Amana skal snar¬
ligen giftes med Nouraddin; men Egyptens Enevolds Herre er allee¬
ne værdig til at besidde Amana. Skynd dig derfor at begiære hende
hun er nu hos ham i hans Huus, til hvilket jeg vil ledsage den, som skal
tilkiendegive ham din Villie.
on Mi
Nargie hørte denne Efterretning med en overmaade Glædes der
blev strax skrevet en befaling til Nouraddin; den blev beseglet med det
Kongelige Signet, og overleveret til Caled, tillige med en tilstrækkeli¬
Ld 25
Vagt, for at tvinge Nouraddin til Lydighed.
1) onpu uund
udd o
Paa denne Dag var Nouraddins Sørge=Tid forbi; hand havde
forandret sine Klæder, og salvet sit Legeme; hans Ansigt var forklare
ved hans Hiertes Glæde; hand havde indbudet sine Vemner til hans
Bryllups Høytiid, og Aftenen skulde fuldkomme hans Ønsker; Afte¬
nen blev iligemaade forventet af Amana med en Glæde, som hun uma¬
gede sig ikke for at tvinge; og hun sad just og skiulte sit blussende An¬
sigt i Nouraddins Barm, da Caled=kom med befalingen og med
hiii
Vagten.
7sPe
vi  Z113 Tiiter ik. mu da Aun Hus¬
