var kommet op af
Jøen, og løb omkring i Haugen, enten af Kaadhed,
eller Hunger. Seged saae ham med Forbittrelse, som en der havde
forstyrret hans Lyksalighed, og drev ham tilbage ned i Søen, men
hand kunde ikke overtale hans Følgeskab til at blive, eller befrie deres
Hierter fra den Forskrækkelse, som var indjaget dem. Princesserne
lukte sig inde paa Slottet, og kunde neppe endnu troe at de vare i
Sikkerhed. Alles Agtsomhed var fæstet paa den sidste Fare og Flugt,
og intet Gemyt havde længer stunder til at bruge lystig Skiemt, kort¬
villige Jndfald, eller at tale om andre Ting.
Seged havde nu intet andet at bestille end at betragte de utallige
Tilfælde, der ligesom ligge paa luur paa alle Sider, for at opsnappe
Menneskets Lyksalighed, og at bryde ind paa ham i hans fornøyelige
og rolige Timer. Hand havde dog den Trøst at tænke, at hans For¬
haabning var i Dag ikke blevet forbindret ved hans egen Forseelse, og
at det Tilfald, som havde afbrudt denne Dags Glæde, maatte lætte¬
ligen forekommes ved Forsigtighed i fremtiden.
Paa det hand maatte des bedre giøre Anstalt til den næste Dags
Fornøyelse, saa besluttede hand, at igienkalde den udgivne befaling
og ophæve den hosføyede Straf, siden hand havde allerrede fundet, at
Misfornøyelse og Melankolie kunde ikke lade sig skrække bort af Myn¬
digheds Truseler, og at Forlystelse og Glædskab vilde alleneste boe der,
hvor den var befriet fra Tilrettesættelse og Tvang. Hand indbød derfor
alle dem, som vare i hans Sælskab her paa Lyst=Slottet, til en u¬
indskrænket Lystighed, i det hand fremsatte Belønninger til dem, som
paa den følgende Dag kunde opfinde eller foretage noget til at befor¬
dre Glædskab og Fornøyelse; Bordene i hans Forgemak bleve skiulte
med Guld og Perler, og Klæder og Krandse, som vare bestemte til
Belønninger for dem, der kunde paa en eller anden Maade opfylde
hans Ønske.
Alles Øyne tindrede strax af Fornøyelse ved at see saa rige Gaver
frem¬
