Denne Ophævelse af tvungen Ordentlighed, foraarsagede et all¬
mindeligt Velbehag ved det gandske Hof, og Kongen bildte sig ind, at
hand omsider havde fundet den Hemmelighe at nyde en Mellem Tiid
af Lyksalighed. Men r det hand gik omkring i denne skiødesløse For¬
samling med lige Skiødesløshed, kom hand uformodentligen over at
høre en af hans Hof=Mænd, som bag ved en tyk Hække smaaknurrede saa¬
ledes for sig selv: Hvad Fortienester har Seged frem for os, at vi skul¬
de saaledes frygte og adlyde ham? En Mand, hvis Overdaadighed nu
viiser, at hand har samme Skrøbelighed, som vi selv, hvadsomhelst
hand end tilforn har forrettet. Denne Beskylding rørte ham saa
meget meere, som den blev fremført af en, hvilken hand stedse havde
fundet iblant hans nedrigste Hyklere. J førstningen skyndte hans For¬
trydelse ham til Strenghed, men da hand betænkte, at det, som var
blevet sagt, uden Hensigt at skulle høres, maatte agtes som noget der
alleeneste var tænkt, og at det par maae skee ikkun en pludselig Virkning
af en kort Græmmelse over, et eller andet Tilfald, saa fandt hand paa
en sømmelig Forevending til at sende ham bort, paa det hans Bort¬
gang maatte ikke faae Skin af nogen Misundelse eller Ugunst; og efter
at denne Overleggelses Striid var forbi, og all Hevngierrighed var
gandske dæmpek, saa fordrev hand Aftenen ikke alleeneste i Rolighed
men og med Triumpf, omendskiønt ingen uden hand selv var Medvi
dende om hans Seyer.
Denne beviste Naades Erindring gjorde Begyndelsen af den syven¬
de Dag fornøyelig, og der forefaldt intet, som kunde forstyrre Segeds
Fornøyelse, indtil hand betragtede det Træ, som overskyggede ham, og
erindrede sig, at hand under et Træ af samme Art havde opholdt sig
Natten efter hans Nederlag i Kongeriget Goiama. De Betragtninger
hand gjorde over sit Tab, sin Vanære, og de Elendigheder, som hans
Undersaatter udstode af Fiendens Jndfald, opfyldte hans Sind med
Bedrøvelse. Omsider slog hand disse sørgelige Tanker bort, og be¬
gyndte igien at trøste sig med hans sædvanlige Forlystelser; men hans
Rolighed blev igien forstyrret ved den Misundelse som var opvakt ved
den sidste Striid om de udsatte Belønninger, hvilken hand først søgte
forgæves at stille tilfreds ved gode Ord, men omsider blev tvunget til
at dæmpe ved sin befaling.
Den
