en ugemeen Tækkelighed, og Dagen efter at hand havde disputeret i Pa¬
riis, lod hand, i det Franske Hofs Paasyyn, see sin Dygtighed i Ride¬
Kunsten, da hand i et offentligt Ridder=Spill tog Ringen paa sin Lantse
femten gange efter hinanden.
Hand var iligemaade særdeles forfaren i andre Spill af mindre
Værdighed og Berømmelse; og i de Dage imellem hans Udfodring og
Disputats i Pariis fordrev hand saa meget af hans Tiid med Kort, Tær¬
ninger og Bold=Spill, at der blev opslaaet et Skand=Skrift paa Porten
af Sorbonne, hvori mand gav tilkiende, at de som vilde see dette lærde
Vidunder, skulde søge ham paa Verts=Huuset.
Hand havde saa vidtløftig en Kundskab om det menneskelige Liv og
Sæder, at der siges, at hand i en Jtaliænsk Comoedie, som hand selv
havde skrevet, og som blev opført for Hoffet i Mantua, selv forestillede
femten adskillige Carakterer; alt dette kunde hand giøre med bifald og
uden stor Vanskelighed, efterdi hand havde saa stærk en Hukommelse, at
naar hand engang havde hørt en Tale, der varede en Time, da kunde
hand gandske nøye igientage den, og det med alle de Forandringer af
Stemme og Geberder, som den var fremsørt med.
Hans Færdighed i at fægte var ikke mindre end hans Lærdom, og
hans Mood ikke mindre end hans Færdighed; der var i Mantua en stor
Fægt=Mester, som, efter den Tiids barbariske Skik havde reyst Verden
omkring, som en almindelig Udfødrer, og afslaaet de berømmeligste Me¬
stere paa mange Steder i Europa; og i Mantua, hvor hand da boede,
havde hand dræbt tre, som vare komne imod ham. Hertugen fortrød
at hand havde lovet ham sin Beskyttelse, da Crichton, som med For¬
bittrelse ansaae hans blodige Lykke, tilbød, sig at sætte femten hun¬
drede Pistoler og møde paa Kamp=Pladsen imod ham. Hertugen gav
sit Samtykke dertil, dog ugierne, og paa den bestemte Dag mødte de
Stridende paa Pladsen; deres Vaaben bestod alleeneste i en Rapiir,
der var da nyligen indført i Jtalien. Fægteren angreb ham med stor
Hæftighed og Grumhed, og Crichton lod sig nøye med at afverge hans
Stød gandske roligen og koldsindigen, for at lade ham udmatte sine
Kræfter ved sin egen Hidsighed. Derpaa begyndte Crichton at gaae
