nedrige Uordentligheder. Efterdi hand har haft en særdeles Galla=Klæd¬
ning for Printzen, en anden for Printzens Gemahl, og for enhver Paa¬
rørende af det Fyrstelige Huus i det ringeste en kostbar Vest; efterdi
hand i tiuge Aar har ørkesløs sladdret i Forgemakket; efterdi hand har
ladet sine Penge vinde fra sig til Hove; efterdi hand har sat sin Helbred
til i nogle Theatralske Fruentimmers Omgængelse, saa troer hand, at
hand har Ret til at fodre af Printzen en Belønning for hans troe Tie¬
neste, og Erstatning for den anseelige Formue, som hand, efter hans
Talemaade, har sat til i Fyrstens Tieneste. Hand beslutter derfor, at
hand i Dag med Jver vil giøre Ansøgning om et Embede, eller, hvilket
hos ham er det samme, om en aarlig Gave. Mand hører hans Begiæ¬
ring, og giør ham en naadig Compliment; hand søger engang endnu,
og mand beder at hand vil have Taalmodighed; hand beder tredie gang,
og nu anseer mand hans Ansøgning for at være meget næsviis. Mand
vil spørge ham, hvori da egentligen de vigtige Tienester bestaae, som
hand har beviist Hoffet ved at forøde en saa anseelig Formue? dette
Spørsmaal havde hand ikke ventet. Hand gaaer bort, misfornøyet
over Hoffet, og lever endnu i nogen Tiid i Staden, af hans Bekiendte¬
res Velgierninger, af nogle Aagerkarles Lættroenhed, og af sin egen U¬
bluehed. Endeligen flyer hand ud paa Landet og æder sig ihiel i nogle
Adelige Familier, hvor hand fortæller den naadige Frue mange fornær¬
melige Ting om Hof=Damerne; hyler et par forslidte Opera=Arier for
den naadige Frøken, lærer Junkeren Geographien over alle berygtede
Huuse i Hoved=Staden, og sidder hos den gamle Herremand ved Kami¬
Rn, og udøser patriotiske Suk over Regieringen og Hoffets Utaknemme¬
lighed.
Endeligen har Hypsæus gjordt det Trin, som hand i lang Tiid har
ønsket at giøre. Hand har i Dag faaet det anseelige Embede. Hand
har vel ikke den Forstand, som udkræves til Embedet; men den har hand
ey heller ønsket sig. Nok er det, hand har Lønnen og Rangen. Hand
vil have Omsorg for at leye een, der i hans Navn anvender den For¬
stand og Fliid, som Embedet udfodrer. Nu troer da Hypsæus at hand
er fuldkommen lykkelig. Men hans store Dumhed og Efterladenhed vil
