No. 75.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker
D¬
et er en meget fornøden og vigtig Sag, at holde et Barn
betimeligen til Andagt og Gudsfrygt, hvilken siælden døer ud i
et Gemyt, der er i tide blevet anført dertil. Endskiønt den kand
i en lang Tiid synes udslukt ved Verdens Bekymringer, ved Ungdoms
Hidsighed og Lasternes Tillokkelser, saa bryder den allmindeligen frem
og yttrer sig igien, saa snart som Skiønsomhed, Eftertanke, Alder og
Modgang have bragt et Menneske til sig selv igien. Jlden kand blive
skiult og dæmpet, men kand ikke blive aldeles udslukt.
Det har været anmærket af nogle Skribentere, at Mennesket er
meere adskillt fra de andre Dyyr ved Andagt end ved Fornuft; saasom
adskillige umælende Creature yttre i deres Gierninger noget som ligner et
svagt Glimt af Fornuft, omendskiønt de ikke i nogen Omstændighed i
deres Opførsel lade see noget, som i mindste Maade kand tegne til An¬
dagt. Det er gandske vist, at Sindets Tilbøyelighed til andægtig
Guds=dyrkelse, Siælens naturlige Attraa efter at flye til noget høyere
Væsen, for at nyde Hielp i Farer og Elendigheder, dens Taknemmelig¬
hed mod en usynlig Velgiører, naar vi nyde nogen særdeles og uventet
god Lykke, de Bevægelser af Kierlighed og ærbødig Forundring, i hvilke
Menneskets Tanker blive saa forunderligen henrykte, naar hand betænker
de Guddommelige Fuldkommenheder, og den allmindelige Overeensstem¬
melse hos alle Folk under Himmelen i den store Post om at tilbede Gud,
