imod Menne
ene. Men naar vil den Tiid komme, spurte Aleibia¬
des, og hvo er den som vil underviise os? Thi jeg vilde nok see denne
Mand, hvosomhelst det er. Det er een, svarede Socrates, som drager
Omsorg for eder; men som Homerus fortæller os, at Minerva tog Tag¬
gen fra Diameda Øyne, at hand maatte klarligen kiende baade Guder
og Mennesker; saa maae og det Mørke, som hænger over eders Sind,
først borttages, førend J bliver mægtig til at giøre Forskiæl imellem Gøt
og Ondt. Lad ham borttage fra mit Sind, sagde Alcibiades, dette
Mørke og hvad ham ellers behager; jeg har besluttet, at jeg ikke vil und¬
slaae mig for noget som hand skal befale mig, hvosomhelst hand er, paa
det at jeg maae blive et bedre Menneske derved. Slutningen af denne
Samtale er meget mørk; der er noget deri, som kunde føre os paa de
Tanker, at Socrates meente sig selv, da hand talte om denne Guddom¬
melige Læremester, som skulde komme til Verden, dersom hand ikke til¬
stod, at hand selv var ligesaa raadvild og i ligesaa stor Nød som alle
andre Mennesker.
Nogle Lærde Mænd ansee denne Slutning som en Spaadom om
vor Frelser, eller i det mindste at Socrates, ligesom den ypperste Præst,
spaaede uvidende, og sigtede til den Guddommelige Læremester, der skul¬
de komme til Verden nogle Tider efter ham. Hvadsomhelst det er, saa
finde vi, at denne store Philosoph saae, ved Fornuftens Lyys, at det
var anstændigt for den Guddommelige Naturs Godhed, at sende en Per¬
son til Verden, som skulde underviise Menneskene i Religionens Pligter,
og i særdeleshed lære dem, hvorledes de skulde bede.
Hvosomhelst der læser dette Udtog af Platos Afhandling om Bønnen,
vil, efter mine Tanker, naturligen giøre denne Betragtning, at vor Reli¬
gions Store Stifter, saa vel ved sit eget Exempel, som i den Bøn hand
lærte sine Disciple, rettede sig ikke alleeneste efter disse Regler, som Na¬
turens Lyys havde viist denne store Philosoph, men underviiste og sine
Disciple i det gandske Begreb af denne Pligt, saavelsom af alle andre.
Hand viiste dem det rette Væsen, som de skulde tilbede, og lærte dem,
efter den tredie foranførte Regel, at vende sig til ham i deres Kammere,
uden udvortes Pral eller Skryden, og at tilbede ham i Aand og i Sand¬
8fff3
