hed. Saasom de Lacedemonier i deres Bøn bade Guderne i allminde¬
lighed, at de vilde give dem alle gode Ting saa længe som de vare dydige,
saa bede vi i særdeleshed, at vor Skyld maae blive os forladt, som
vi forlade andres. Dersom vi see hen til den anden Regel, som So¬
crates har foreskrevet, nemlig, at vi skulle legge os efter at kiende de Ting,
som ere os tienligst, da er dette iligemaade vidtløftigen forklaret os i de
Evangeliske Lærdomme, hvor det læres os, i adskillige Exempler, at an¬
see disse Ting som Forbandelser, der synes at være Velsignelser i Ver¬
dens Øyne, og tvert imod at agte disse Ting for Velsignelser der holdes
af de fleeste Mennesker for Forbandelser. Saaledes i den Bøn, der er
foreskrevet os, bede vi alleneste om den Lyksalighed, som er vort høyeste
Gode, og den store Ende, hvorfor vi ere til, naar vi bede det høyeste
Væsen at hans Rige maae komme, og bekymre os ikke om nogen
anden timelig Velsignelse, uden om vort daglige Ophold. Paa den
anden Side afbede vi intet uden Synd, og det Onde i allmindelig¬
hed, overladende til den Guddommelige Allvidenhed at bestemme hvad
der virkeligen er Ondt. Dersom vi betragte den første Regel, som
Socrates har foreskrevet os om Bønnen, i hvilken hand anbefaler den
ovenanførte Bøn af den gamle Poet, da finde vi, at den er ikke alleene¬
ste indbefattet, men og meget forbedret i den Bøn, hvor vi bede det
høyeste Væsen, at hans Villie maae skee; hvilken er af samme Fynd
som den Bøn vor Frelser brugte, da hand afbad den smerteligste og for¬
smædeligste Død: dog skee ikke min, men din Villie. Denne korte
og fyndige Bøn er den ydmygste saavelsom den forsigtigste, som kand
giøres af et Creatur til sin Skaber, saasom den formoder, at det høyeste
Væsen vil intet uden hvad der er os got, og at hand veed bedre end vi
selv hvad der er saa.
Denne ydmoge Overgivelse i den Guddommelige Villie fremskinner
meget herligen i den Bøn, som Kong Henrie den Fierde i Frankerig
offentligen og lydeligen gjorde i Spidsen af sin Krigs=Hær, just da hand
skulde begynde et Slag imod sine oprøkiske Undersaatter.
