Krigshærenes Herre, du som kand see igiennem det
tykkeste Skiul og den ukiendeligste Forstilling, du som seer mit
Hiertes inderste Grund, og mine Fienders hemmeligste An¬
slag, du som har i dine Hænder, saa vel som for dine Øyne,
alle de Hændelser der angaae det menneskelige Liv, dersom du
veed at mit Rige vil befordre din Ære og dit Folks Sikker¬
hed, dersom du veed at jeg har ingen anden Ærgierrighed i
min Siæl, end at forfremme dit hellige Navns Ære og dette
Riges Velfærd, da antag dig, o Store GUd, mine Vaabens
Retfærdighed, og bring alle de Oprøriske til at erkiende den,
som dit hellige Raad og en lovmæssig Arve=Ret har gjordt til
deres Konge; men dersom dit naadige Forsyyn har besluttet
anderledes, og du seer at jeg skulde blive een af disse Konger,
hvilke du giver i din Vrede, da tag fra mig, o barmhiertige
GUd, mit Liv og min Krone; giør mig i Dag til et Offer for
din Villie, lad min Død ende Frankerigs Elendigheder, og
lad mit Blood være det sidste, som spildes i denne Striid.
Kongen fremførte denne Bøn med saadan en Røst, og med saa¬
dant et freydigt Ansigt, som opvakte et lige saa stort og ædelt Mood hos
alle dem der saae og hørte ham. Hand opmuntrede derpaa den Skare,
som hand selv vilde anføre, og fik en fuldkommen Seyer. Denne be¬
rømmelige Konges Stormødighed blev understøttet af en fast Tilliid til
Guds Forsyyn; og virkede hos ham en ædelmodig Foragt for den Kon¬
gelige Værdighed og Livet selv, dersom hand ikke kunde beholde begge
Deele til Guds Tieneste og hans Folkes Gavn.
Den Reysende.
Dn Vandrings=Mand, som Storm og Uveyr plagede,
Anraabte Jupiter, at hand ham vilde give
Soelskin og stille Veyr. Ney! Regn og Storm vedblive;
Det skulde just i Dag ey være mildere.
Den
