selv, sigende: Jeg et
den jeg er, et
eent
Læsen, uden nogen
Blanding eller Sammensættelse. Og derfor maae vi ikke forestille os
GUd, som sammensat af adskillige Deele, eller Eegenskaber, men allee¬
neste som Een, der er den hand er, og hvadsomhelst er i ham et
ham selv; og omendskiønt vi læse om adskillige Egenskaber, der til¬
legges ham i Skriften, som Viisdom, Naade og Retfærdighed,
etc. saa maae vi dog ikke forestille os at disse ere adskillige Kræfter ellet
Egenskaber, som de ere i os; thi saasom de ere i GUd, saa ete de ikke
adskillte fra hverandre, ey heller fra hans Natur eller Væsen, hvori
de siges at være; thi, egentligen at tale, ere de ikke i ham, men ere
hans Væsen selv, eller hans egen rette Natur; hvilken, saasom
den virker paa adskillige Ting, saa synes os at den virker efter adskilli¬
ge Egenskaber og Fuldkommenheder i ham; da dog den gandske For¬
skiæl bestaaer i de adskillige Begreb vi giøre os om den samme Ting.
3i Thi da vi see at hand virker hos og paa et hvert Creatur, ligesom det
h fortiener, eller efter dets adskillige Beskaffenhed, saa forestille vi os
adskillige Guddommelige Fuldkommenheder i det samme Allmægtige
Væsen. Men Gud, hvis Forstand er ueendelig som hand selv, fore¬
stiller sig ikke selv under de adskillige Begreb af Viisdom, eller Naade,
eller Retfærdighed, eller deslige, men alleeneste som Jehovah; og
o derfor, paa dette Sted, siger hand ikke: Jeg er viis ellet naadig,
eller retfærdig, men alleeneste, Jeg er den jeg er.
Efter at hand saaledes har prøvet paa at give os nogen Forkla¬
ring over dette dobe Sprog i det Svar, som GUd gav Moses, da hand
vilde opmuntre ham til at føre hans Folk ud af Egypten; saae gaaer
hand videre til at betragte den anden Talemaade, hvor GUd kalder sig
selv alleeneste Jeg er. Saa skal du sige til Jsraels Børn: Jeg er
Jngen maae forundre sig over; siger for¬
har sendt mig til eder. 66
nævnte Biskop,, at Gud, naar hand taler om sig selv, kand ikke binde
sig til de Regler, som Tale=Kunsten foreskriver, da hand er saa uren¬
delig, at intet Sprog kand give os beqvemme Ord til at beskrive ham
fuldkommeligen; og derfor aabenbater hand sig her paa saadan en
H Maade, der best beqvemmer sig til hans egen Natur og Herlighed.
Gggg2
