hand da, naar hand taler om sig selv og sit eget ævige
3 Ligesom
Væsen, siger: Jeg er den jeg er; saa, naar hand taler om sig selv,
i henseende til hans Creature, og i sær til hans Folk, siger hand:
Jeg er. Hand siger ikke: Jeg er deres Lyys, deres Liv, deres
Leedsager, deres Styrke eller faste Taarn, men alleeneste Jeg er.
Det er ligesom hand giver sit Navn fra sig paa et reent Papiir, paa
det at hans Folk maae selv skrive derunder hvad dem selv behager og
som er dem tienligt. Ligesom hand vilde sige: Ere de svage? Jeg
er Styrke. Ere de fattige? Jeg er riig. Ere de i Angest?
Jeg er Trøst. Ere de syge? Jeg er Helbred. Ere de nær
Døden? Jeg er Livet. Have de intet? Jeg er alle Ting.
Jeg er Viisdom og Magt, jeg er Retfærdighed og Barmhier¬
tighed, Jeg er Naade og Godhed, Jeg er Herlighed, Skiøn¬
hed, Hellighed, Høyhed, Ypperlighed, Fuldkommenhed, Æ¬
vighed, Jehovah. Jeg er. Hvadsomhelst skikker sig for deres
Natur, eller tiener dem i deres adskillige Omstændigheder,
det er Jeg; hvadsomhelst er elskeligt i sig selv, eller ønske¬
ligt for dem, det er Jeg, hvadsomhelst er reent og helligt,
hvadsomhelst er stort eller behageligt, hvadsomhelst er got el¬
yler fornødent til at giøre Menneskene lyksalige, det er Jeg.
Saa at, med faa Ord, Gud forestiller sig her for os som et Allmin¬
3deligt Gode, og overlader til os at tilegne os selv dette Gode, ef¬
ter enhvers Nødtørft, Begreb og Attraa, i det hand i allmindelighed
pisiger: Jeg er.
i Der er meere grundig og virkelig Glæde¬
Videre siger hand:
3 Trøst og Sinds Fornøyelse i een eneste ret fattet Tanke om Gud,
zend all Verdens Ære, Riigdom og Fornøyelse tilsammen ere mægtige
ztil at forskaffe. Lad os derfor kalde alle vore adspreedte Tanker til¬
3 bage fra alle Ting her neden til, og opløfte og forene dem alle med
den Allerhøyeste GUD; og, under hvad Begreb, Billede eller Lig¬
vnelse vi end betragte ham, forestille os ham som ueendelig større og
jøvet
