dens Elendigheder have ingen Lættelse med sig; den
Legemet lide tillige
er en Stand, i hvilken alle Dyder blive formørkede, og i hvilken ingen
Opførsel kand undgaae Tilrettesættelse og dadlende Bebreydelse; en
Stand, i hvilken et fornøyet Sind ansees for en dorsk Følesløshed, og
et nedslaget Væsen kaldes en fortrædelig Knarvorenhed; en Stand, hvis
Møye og Besværligheder ere uden Ære og hvis Arbeyde uden Beløn¬
ning.
Det synes ikke andet end at Menneskene i allmindelighed ere over¬
beviiste om disse Elendigheder; vi høre paa alle Sider Støy og Bulder
af Handel og Vandel; vi see Stræderne opfyldte med en utallig Mæng¬
de, hvis Ansigter ere formørkede af Bekymring, hvis Fødder drives
frem ved Hastighed, og det alleneste formedelst Haab om Vinding; og
den heele Verden er sat i Bevægelse ved Begierlighed efter den Rigdom,
som fornemmeligst bør agtes af nogen Værdi, saa vidt som den sætter os
i Sikkerhed for Armod; thi den er meere nyttig formedelst det Forsvar
den giver os, end formedelst dens Besiddelse, og er ikke saa mægtig til
at forskafe os det gode, som til at udelukke det onde.
Dog ere der altid nogle, hvis Passioner eller Daarligheder forlede
dem til en Opførsel, der strider tvert imod Menneskenes allmindelige Re¬
gler og Forhold; nogle, som synes at løbe efter Armod med samme Hid¬
sighed, med hvilken andre flye for den; som see at deres Jndkomster
hvert Øyeblik formindskes, at det Gods, de have arvet af deres Forfæ¬
dre, svinder bort, og fatte dog ikke det Forsæt at forandre deres Leve¬
maade; men fare fort deri, tvert imod alle Forestillinger, og gaae frem
ad i fuld Spring, omendskiønt de see for sig Fordervelsens steyle Af¬
grund.
Det er ikke mit Forsæt, i dette Blad, at gaae i rette med dem, der
forøde deres Midler ved kostbare Bygninger og Hauger, hvilke de fare
fort med, med samme Forfængelighed, som opmuntrede dem til at be¬
gynde; og, ligesom det skeer i tusende andre Tilfælde, vil heller udvælge
det fraværende Onde end det lættere, saa at de ikke vil have den Skam
