at afstaae fra eller fortryde deres Foretagende, førend de tillige styrte fig
i Armods Elendigheder. Disse nærværende Forestillinger sigte alleneste
til de sandsesløse, u-agtsomme, ødsele og u-ordentlige; som ved deres
egne lastefulde Tilbøyeligheder, eller ved tillokkende Staldbrødres For¬
førelser, ere komne i Vane med at forøde, og med at løbe omkring i en
vis Forandring af Forlystelser, der passe sig ikke til deres Tilstand eller
Formue, og ere nu ikke meere mægtige til at udreede sig af Vanens
Fortryllelser; men skye all Eftertanke, saasom de vide at den vil være u¬
behagelig, og blive ved, fra Dag til Dag, og fra Maaned til Maaned,
at tage deres Jndkomster op forud, og siunke hver Time dybere ned i
Aagerkarles og Udsueres Svælg.
Denne Daarlighed fortiener saa meget mindre Medynk, efterdi den
kand ikke tilegnes en pludselig Passions Hæftighed, og dens ulykkelige
Virkninger kand ikke undskyldes som Frugten af een eneste Gierning,
som Vrede, Hidsighed eller Begierlighed kunde fuldføre, førend der kun¬
de være Tiid til at raadføre sig med Fornuften. Disse Mennesker gaae
med langsome Trin til Elendighed, de ødelegge sig selv, ikke ved et hæf¬
tigt Slag, der ikke kand kaldes tilbage, naar det er givet, men ved en
langsom Forgift, som de hver Time og halstarrigen drikke i sig.
Denne Opførsel er saa urimelig, naar den betragtes med en for¬
nuftig Skiønsomheds upartiiske Øyne, at intet uden Forfarenhed kunde
overbeviise os om dens Muelighed; dog hvor urimelig den og er, saa
seer mand dog af nogle Familiers pludselige Fald, og af andres plud¬
selige Opkomst, at den er meget allmindelig; og hvert Aar seer mange
ulyksalige, der ere bragte i Foragt og Armod, ved de kostbare Ofringer,
som de have gjordt til Vellyst og Forfængelighed.
Det er næsten enhver Passions Skæbne, naar den har overgaaet
de af Naturen foreskrevne Grændser, at den handler tvert imod og for¬
hindrer sit eget Øyemed. For stor Hidsighed hindrer Stridsmanden
fra at være forsigtg; for stor Begiærlighed efter Vinding skader Kiøb¬
Hhhh2
