mandens Credit; for hæftig Attraa betager
Jeyler den utvungne
Artighed i hans Ansøgning, som Fruentimmer finde Behag i. Saa¬
ledes endskiønt et Menneske drives af en forfængelig Hovmod, og op¬
muntres af Vellyst til at være u-maadelig og ødsel, saa forskaffer dog
denne Ødselhed ham siælden enten Berømmelse eller Fornøyelse, naar
mand ret betænker det.
Dersom Berømmelse har sin rette Værdie af de Personers Ca¬
rakter, af hvilke mand nyder den, da nyder en Forøder kun liden For¬
nøyelse for sin Forfængelighed af den Roos, som hand kiøber. Thi
hvo ere de, som styrke ham i hans ødsele Levemaade, uden unge Men¬
nesker, u-besindige og overgivne ligesom hand selv, der have ingen Kund¬
skab om nogen af de Ting, paa hvilken alle Nationers Viisdom har
trykt Ypperligheds Stempel, og som besidde ligesaa liden Videnskab
som Dyd? Af hvem roses hans Ødselhed, uden af u-værdige Skarn;
der betragte ham som en, der er dem behielpelig i deres Hensigter: a
Sytener, der lokke ham til Skibbrud: og af Cycloper, der gabe efter
at opsluge ham.
Enhver, hvis Videnskab eller Dyd kand give hans Mening Værd
og Anseelse, anseer med Foragt eller Medynk (ingen af disse kand me¬
get fornøye den Rodsgierrige) en Forøder, hvilken Overdaadigheds
Koblere have draget ind i deres Magt, og hvilken hand seer at være
deelt imellem Daarligheds adskillige Betientere, og som vil snarligen
blive sønderrevet af Skrædere og Heste=Prangere, Viintappere og
Prokuratorer, af hvilke hand bliver paa eengang udplyndret og beleet,
og som hemmeligen triumphere over hans Skrøbelighed, naar de til¬
byde hans Begierlighed nye Opmuntringer, og forøge hans Lyst ved
falske og forstillte Berømmelser.
Saadan er den Roos, der kiøbes ved Ødselhed, end og naar
mand endnu ikke veed at den er falsk; det er alleeneste en Roos af faa
danne Folk, som det er ingen Ære at behage, og hvis Oprigtighed er
