fordervet ved deres Egennyttighed; Folk som leve ved den Uordentlighed
og Sviir, som de opmuntre andre til, og som vide, at naar deres
Myndling nogensinde skulde blive klog, saa vil de tabe deres Magt¬
Dog maatte Forfængelighed, der er siælden meget kræsen, endnu finde
sine Begiæringer opfyldte ved saadanne smiggrende Berømmelser, der¬
som de kunde vare længe; men den Tiid iiler hastigen frem ad, da hans
Triumpf, hvor usel den og er, skal forsvinde, og naar de, som nu
omringe ham med Lydighed og Complimenter, som krumme sig iblant
hans Opvartere, og opmuntre hans sviirende Overdaadighed, skal med
Overmood og Dumdristighed træde ham under Øynene, og bebreyde
ham de Laster, som de selv have opmuntret ham til og styrket ham id
Og lige saa liden Ret har den, der forøder sit Gods i forfænge¬
ligetog lastefulde Udgifter, til at love sig større Grader af Forlystelse,
end andre nyde. Til at giøre nogen Lyksalighed retskaffen, er det for
nødent at vi troe, at den vil blive varagtig; thi hvadsomhelst vi formode a
vi ere i Fare for at miste, det maae vi nyde med Bekymring og Angest, og
jomeere Priis vi sætte derpaa, jo meere maae vor nærværende Besiddelse
blive bitter. Hvorledes kand da den misundes for sin Lyksalighed, som veed
selv at hand ikke kand vente dens Varagtighed, og som er overbeviist om,
at hand inden en meget kort Tiid vil falde i Fattigdoms Kløer, hvilken
vil blive ham saa meget tungere at bære, som hand har overgivet sig
til fleere Uordentligheder, sværmet i større Overflødighed, og føyet hans
Begiærligheder med større Ødselhed.
Det er klarligen at see, at Sparsommelighed er fornøden end og
til at fuldkomme Udgifters Fornøyelse; thi det kand i allmindelighed
anmærkes hos dem, der fordøye det som de vide, at deres Formue ikke
er tilstrækkelig til at bevilge, at der altid, midt i deres lystigste Udgif¬
ter, udbryder hos dem noget Tegn til Misfornøyelse og Utaalmodig¬
hed; de enten udstrøe deres Penge ligesom i en vild Fortvilelse oog for¬
stillt Ødselhed, som Misdædere trodse Galgen, naar de kand ikke und¬
gaae den; eller og de give dem ud med en knurvoxen Angest, og stræbe
paa engang at fordøye taabeligen og at spare nedrigen, saasom de have
hhh3
hvere
