stig Sammenhæng eller Veltalenheds Blomster, men udkræve nogle
faa eenfoldige og overbeviisende Lærdomme, der kand siunke dybt ned
i Sindet ved deres egen Vægt.
Sparsommelighed er saa fornøden til Verdens Lyksalighed, og er
i sine adskillige Skikkelser saa gavnlig for Mennesker af alle Slags Rang,
fra den høyeste iblant de menneskelige Regentere, til den ringeste Ar¬
beyds=Mand eller Kunstner; og de Elendigher, som dens Forsømmelse
frembringer, ere saa mangfoldige og forskrækkelige, at den bør andefa¬
les Menneskene paa alle Slags Maader og indrettes efter alle Slags For¬
stand.
Jeg har endnu ikke agtet det fornødent at undersøge, om de der
afhandle Sæde=Læren som en Videnskab, vil tillade Sparsommelig¬
hed at regnes iblant Dyderne; Thi jeg, som drager mine Meeninger
af de Ting, som jeg ved en agtsom Betragtning seer i Verden, er
fornøyet med at vide det, som er overflødigen tilstrekkeligt til at øve
den, nemlig, at dersom den ikke er en Dyd, da er den, i det mindste,
en Egenskab, som kand siælden bestaae uden nogle Dyder, og uden
hvilken faa Dyder kand bestaae. Sparsommelighed maae kaldes en
Datter af Klogskab, en Søster til Maadelighed, og en Moder til Fri¬
hed. Den som er ødsel og u-ordentlig, vil snart blive fattig, og Fat¬
tigdom vil tvinge ham til at blive en Slave af andre, som hand maae
trænge til, hvilket giver Leylighed til at blive forført; Fattig¬
dom vil næsten altid frembringe en slavisk Føyelighed imod andres
Ugudelighed og Udyder; og der ere ikkun faa, som ikke efter haanden
selv lære at begaae de Laster, hvilke de lade af at dadle og fordømme
hos andre.
Dersom der ere nogle, der ikke frygte for Fattigdom, fordi den er
farlig for Dyden, saa synes det dog at alle Mennesker ere enige nok i
at have Afskye for den, efterdi den hindrer eller ødelegger Lyksalighed,
og
