At forestille sig Armod i Alderdommen er saa fælt og forskrækkeligt
et Syyn, at enhver, som seer hen i fremtiden, maae fatte det Forsæt
at vogte sig derfor, og det kand i allmindelighed skee ved den Videnskab
at spare. Thi endskiønt der i alle Tider ere nogle, som ved dristige
Foretagende eller ved gunstige Hændelser komme pludseligen til Riigdom
saa er det dog farligt at bestyrke sig i Haab om slige rare Udfald; og den
største Hob iblant Menneskene maae tilskrive deres Overflødighed smaa
og efter haanden tiltagende Gevinster, under hvilke deres Udgifter stedse
maae indskrænkes.
J maae derfor ikke tænke, at jeg fornedrer mig under en moralsk
Philosophs Værdighed, naar jeg anbefaler eders Læsere, fra en Stats¬
Mand til en Lære=Dreng, at give vel agt paa en Regel, som er fuld af
Kiøbmands Viisdom: En Skilling sparet er to Skilling vundet;
hvilken, efter mine Tanker, kand passe sig paa alle Stænder, dersom vi
betænke, at ikke alleneste de, der drive nogen fordeelagtig Handtering,
vil spare Tiid, naar de spare Udgifter, og at Tiden kand anvendes til at
forøge deres Vinding, men end og de, som ikke behøve at giøre deslige
smaa Betragtninger, vil finde, ved enhver Seyer over deres Begiærlig¬
heder eller Passioner, at deres Sind faaer ny Styrke, og at de bekom¬
me Magt til at afviise de Anmodninger, som hvert Øyeblik anfalde de
unge og levende, og at de med Tiden vil komme i Sikkerhed for at hen¬
falde til Uordentlighed og Daarlighed.
Der vil, maae skee, spørges af dem, der have større Lyst til at skumle
end til at lære, hvilket der er Sparsommeligheds rette Maal? og naar
en Udgift, der ikke er uforbigængeligen fornøden, fortiener Navn af Ød¬
selhed? Til saadanne Spørsmaal kand der ikke gives noget allmindeligt
Svar; efterdi Frihed til at øde og Fornødenhed til at spare kand for¬
andres uden Ende, ved adskillige Omstændigheder. Det kand imidler¬
tiid fastsættes som en Regel, der aldrig maae overtrædes, at en Mands
frivillige Udgifter skulde aldrig overgaae hans Jndkomster.
En Regel der er saa læt at begribe, og saa u-imodsigelig, at de borger¬
lige Love sætte en Forøder i Rang med en der er fra sin Forstand, og
