e de Herviske
ikke et hvert Menneske givet af
bragte i Fald.
Dyder, som fremskinne saa herligen i de gamle Tiders Historier; de tven¬
de Romerske Borgemestere, M. Curius Dentatus og Cajus Fabricius, som
begge vare fattige, men ikke ved Ødselhed eller Overdaadighed, forskøde
de riige Gaver, som Samniterne sendte til den første, og som Kong Pyrrhus
tilbød den anden. Men begge vare saa maadelige i deres Levnet, at
Samniternes Gesandtskab fandt den ene i sin lille Bonde=Hytte, siddende
ved sin Skorsteen at steege Roer, som hand spiiste af en Træ=Tallerken,
og hvilke hand selv havde saaet i den lille Jord, som hand eyede; en Mand
der havde saa ofte anført de Romeres Krigshær, drevet deres mægtige
Fiender paa Flugt, og plantet sine Seyer=Palmer paa Capitolium, levede
som en ringe Bonde, naar Republiqven ikke behøvede hans Tieneste, og
kunde svare de Udskikkede, som med Gaver vilde drage ham paa deres
Side: at hand holdt det for herligt, ikke at have Penge, men
at befale over dem der have. Hvad Virkninger skulde vel Guld og
Foræringer have hos saadanne Mænd, der kunde leve fornøyede med saa
tarvelige Maaltider, Huuse og Klæder, som disse Store Helte, hvis Ven¬
skab Konger selv søgte og agtede høyt? Ja, da den fornævnte Fabricius
talede med Kong Pyrrhus, der tilbød ham anseelige Gaver, saasom hand
var bekiendt for at være fattig, og derhos erklærede, at hand ingenlunde
med disse Gaver vilde drage ham fra Dyd, den Troskab og Pligt, som
hand var sit Fæderneland skyldig, men at hand alleneste derved vilde
give ham Bevus paa sit Venskab og Høyagtelse, at hand som en saa
berømt Helt kunde leve i større Overflødighed og Beqvemmelighed, da
svarede denne, at hand aldrig havde tragtet efter større Overflødighed i
Mad og Drikke og Klæder, end hans lille Jord kunde forskaffe ham; at
hand havde, i de mange Lande og Stæder, som hand havde indtaget,
fundet store Leyligheder til at sanke Riigdom og Bytte, men hand agtede
ikke at besvære sig med de Ting, som ikke vare høytfornødne; kort sagt,
saalænge disse Mænd havde deres Nødtørft, saa vilde de ansees for at
være riigere end den mægtigste Konge, og derfor agtede sig fornærmede
ved, at nogen vilde ved Gaver søge at drage dem fra deres Pligter.
Andreas Marvel, en af de uegennyttigste Patrioter og Parlamentes
Lemmer i Kong Carl den Andens Regiering i Engelland, havde kun et
