ringe Fæderne=Gods, men hand forvaltede det med saadan Klogskab
og indrettede sin Levemaade saa tarveligen, at hand ikke var ved Gaver
eller riige Embeder at forføre til at bifalde noget, der var imod hans
Pligt og Troskab. Hand spiiste gemeenligen i et stort allmindeligt Spiise¬
Qvarteer ved Stranden, og naar hand gandske hierteligen havde spiist
et stykke kaagt Oxekiød, en steegt Due og nogle Asparges, og drukket et
Glas Ports Viin, tog hand en Penge ud af sin Lomme og sagde til de
nærværende Giæster: J gode Herrer, hvem vilde leye sig selv
bort for Penge, saa længe hand kand have saadant et Maaltid
for en halv Krone?
Mand seer heraf, hvor nær Sparsommelighed og Maadelighed eller
Nøysomhed ere forenede, og hvilket stærkt Bollverk Dyden har for sig
i et Gemyt, der er bevæbnet dermed.
Jeg vil slutte disse Betragtninger med en sandfærdig Historie om
Cosmo de Medicis, Store=Hertug af Toscana, hvilken, formedelst
sin umaadelige Riigdom, var udraabt for at have udfundet den Kunst
at giøre Guld. En ædel Venetianer, som, endskiønt hand havde kun
ringe Midler, stod dog meget høyt i Naade hos Hertugen, og ved sin
artige Opførsel satte sig dagligen i større Anseelse ved Hoffet, tog sig en¬
gang den Frihed at spørge Hertugen, om hand kunde giøre Guld eller
ey? Min Ven, sagde Hextugen, jeg kand; og jeg vil lære eder den
gandske Recept i faa Ord. Jeg bad aldrig en anden giøre det
jeg selv kand giøre; jeg opsatte aldrig til i morgen, hvad der
kand giøres i dag; og jeg agter ingen Ting saa ringe, at den
jo fortiener at tages i Betragtning.
Kort sagt: Mand bliver ikke riig ved at fortiene eller vinde
meget, men ved at spare.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
