Abouzaid og lod ham kalde fra Krigs=Hæren. Abouzaid blev forfær¬
det, da hand fik Tidende om sin Faders Sygdom, og iilede med lange
Dag=Reyser til det Sted, hvor hand boede. Morad levede endnu, og
følte at hans Styrke kom igien ved hans Søns Omfavnelse; hand be¬
falede ham at sætte sig ned ved Siden af hans Seng, og derpaa talede
saaledes til ham: Abouzaid, din Fader har nu intet meere at haabe
eller frygte af Jordens Jndvaanere; Dødens Engel har nu lagt sin
kolde Haand paa ham, og den glubende Grav venter efter at faae
ham til Rov. Hør derfor en gammel Forfarenheds Lærdomme, og
lad ikke mine sidste Underviisninger blive forgæves. Du har seet mig
lyksalig og elendig, du har seet min Ophøyelse og mit Fald. Min
Magt er nu i mine Fienders Hænder; mine Liggendefæe have belønnet
mine Anklagere; men min Fæderne Arv har Keyserens Naade sparet,
og min Viisdom kunde hans Vrede ikke tage fra mig; Kast dine Øyne
rundt omkring dig, alt hvad du seer, vil inden faa Timer blive dit;
bøy dine Øren til mine Formaninger, og disse Eiendomme vil befor¬
dre din Lyksalighed. Tragt ikke efter offentlige Ære=Embeder, gaae
ikke ind i Kongernes Palatser; din Riigdom vil sætte dig i Sikkerhed
for Forhaanelse og Foragt, lad din Maadelighed og Mildhed under¬
trykke Misundelse. Lad dig nøye med den Værdighed, som du kand
forskaffe dig selv i dit Huus og hos dine Bekiendtere, udøøs din Riig¬
dom iblant dine Venner; lad en hver Dag meere og meere udviide
din Godgiørenhed, og lad dit Hierte ikke blive roeligt, førend du er
velsket af alle dem, der kiende dig. Da jeg var i min høyeste Magt,
sagde jeg til Bagtalelse, hvo vil høre dig? og til Underfundighed, hvad
kand du udrette? Men, min Søn, foragt ikke den allersvageste Ond¬
skab, kom ihu at Forgift formaaer hvad Styrke ikke kand giøre, og
v at en Løve kand omkomme ved Stinget af en Otter=Slange.
Morad døde faa Timer derefter. Da Sørge Tiden var forbi, be¬
sluttede Abouzaid at indrette sin Opførsel efter hans Faders Raad, og
at legge sig efter at vinde Menneskenes Kierlighed ved alle de Konster, som
Mildhed, Høflighed, Tienstfærdighed og Gavmildhed kunde anvende.
Hand betænkte viseligen, at hand maatte først sætte sin Huus=Lyksalig¬
hed i Sikkerhed, og at ingen har saa megen Magt til at giøre got eller
