Nu fik de derimod alt hvad hand eyede.
Ach hvor berømte de ey denne Salige!
Hans Hierte ædelt var, hand havde mange Dyder,
Hand i sin Tiid et Lyys for Verden været har,
For Testamentets skyld hand all den Lov=Sang nyder,
Thi før hans Død, hand ey endnu det var.
Mon vore Naboer lyksalige nu blive
Maae skee. Vi agt paa dem vil give.
Den ene legger nu henrykt sin Riigdom ned
Og med en karrig Haand i Kiister den forvarer,
Ja, hand opofrer den sit Liv, sin Rolighed,
Og skælver for uvisse Farer.
Naar andre sove, vaager hand,
Og ofte ønsker sig, med Taare, den Forstand,
At hand maa Tyvene og deres List bedrage.
Ham ofte onde Drømme plage,
At mand den gandske Skat ham haver straalet fra;
Hand pludseligen op af Sengen springer da,
Og med Forskrækkelse og Frygt til Stedet iiler,
Hvor Skatten i Forvaring hviler.
Ham plage tusende Bekymringer og Sorge,
At hand sin Skat forøge maae;
Af Gierrighed vil hand den halve deel udborge,
Men lader dog, af Frygt, tomhændet fra sig gaae
Den, som hans Vall var faldet paa.
Jmens hand fattig var, hand sig dog spiiste mæt,
Nu hand er blevet riig, hand næsten Hunger lider,
Hans Mad er baade knap og slet.
Hand klager over Gud og over dyre Tider
Saa ofte som hans Haand afkiærer kartigen
En
