som en Cometes Løb. Det forskrækkelige Onde, hvilket, ligesaa syn¬
digen som egentligen, kaldes den anden Død, skulde visseligen ikke for¬
agtes eller slaaes af Tankerne, alleeneste fordi det har længe været fo¬
restaaende; og saasom der er intet af saa stor Værdie, der kand giøre
et Menneske Erstatning, og alt saa ikke heller fornuftigen kand bringe
ham til at underkaste sig dette Onde, saa kand det ey heller ansees som
noget, der udkræver Mood og Tapperhed; Det skulde ikke være Spørs¬
maal, hvorledes det maae taales og udstaaes, men hvorledes det maae
undgaaes. Og dersom det, i denne frække Tiid, er umueligt at
bereede sig til Evigheden, uden at tabe Carakter af en Helt, saa vil
dog visseligen intet fornuftigt Creatur lade sig ved denne Betragtning
afskrække fra at arbeyde derpaa; thi hvem, uden et Barn eller en Tosse,
vilde bortgive sin Fæderne Arv for en Fiær, eller for Lyden af
en Rangle forskyde en Triumpfs Fryde=Skriig og Berømmelser?
Hvad Tanker et Menneske, efter Skriftens Anviis¬
ning, maae giøre sig om Jordskælv.
kiødesløse eller forhærdede Syndere kand vel være døve imod alle
Guds Kald og Advarseler; og smaa Philosopher, som have liden,
og meget liden Jndsigt i naturlige Aarsager, kand tænke, at de see
nok, til at giøre reede for hvad der tildrager sig, uden at kalde en særde¬
les Guds Forsyyn til Hielp, men lad dem have hvad Indbildinger de
vil; Sagen er dog alt for alvorlig til at spøge med.
Kand det være et Beviis paa en meere end allmindelig Fornuft, at
bilde sig ind, at Gud, som har skabt alle Ting, skulde have frasagt sig
Magt over alle Ting? saa at alle Naturens Virkninger og Bevægelser,
ikke meere bør henføres til hans særdeles Forsyyns Regiering, end de
