Bevægelser, som
i et Uhreverk, efter at det
sat i
Gang, men er nu ikke meere i hans Hænder?
Jordskælv ere tydeligen anførte iblant de Midler, ved hvilke GUd
straffer et gienstridigt og ugudeligt Folk. Saaledes trues Jerusalems
Jndbyggere, Esaiæ 29 Cap. 6 v. at de skal hiemsøges af den HErre
Jebaoth med Torden og Jordskælv og Storm og fortærende
Jlds Lue. Det samme see vi paa mange andre Steder, saasom i
Psalm. 18. 8 og videre; i Amos 3. 15. Zach. 14. 4. 5. etc. hvor baade
Jordskælv og andre store Tegn i Naturen ikke alleeneste anføres som
Beviis paa Hærskarenes Guds forfærdelige Majestæt, men og som Mid¬
ler, hvormed Gud efter sit Velbehag straffer og hiemsøger et forhærdet
og syndigt Folk.
Det fortiener derfor Menneskenes alvorligste Eftertanke, naar GUd
ved disse forfærdelige Midler erindrer os om, hvor aldeles intet vi ere
imod hans uendelige Magt, hvis Vrede vi dog saa dumdristigen trodse;
Naar Jorden paa mange Miile bæver og bevæges og raver hid og
did som en drukken Mand, da er det visseligen ikke en Roos at være
eller anstille sig urørt og uforfærdet. Det maae kaldes Sikkerhed, eller
Fortvilelse, men fortiener hverken Navn af en moralsk eller christelig
Frimodighed.
David taler vel paa adskillige Steder om sin Frimodighed i de for¬
skrækkeligste Tilfælde, naar Jorden bæver, naar Biergene flyttes, naar
Afgrunden aabnes, naar Himmelen eller Luften er opfyldt med Torden
Lynild, Storm og Hagel; men hand erklærer tillige, at hand skælver for
Guds Røst, som ved disse Midler taler, truer, advarer og opvækker; dette
viser os Grunden til den sande Tapperhed og Frimodighed, nemlig Frygt
for GUd. Denne Tanke har Racine meget herligen udført i sin Tra¬
gædie kaldet Athalia; hvor Abner, en af de fornemste Herrer ved Hoffet,
forestiller den ypperste Præst Joad eller Jojada, at Dronningen var me¬
