villig, raabte hand, som saaledes saarer Siælen ligesom fra et Bag¬
hold, med en uforventet Sorrig, og knuser sine Creature i et Øyeblik
med ulægelige Elendigheder? J lyvende Præster, snak ikke meeere for
os om en alting regierende og alting elskende Forsyns Retfærdighed
og Kierlighed, Hand, som J foregive at regiere i Himmelen, er saa
langt fra at beskytte de elendige Menneskens Børn, at hand ideligen
finder Fornøyelse i at forderve de fødeste Blomster i Haabets Hauge;
og ligesom en skadelig Kæmpe at slaae ned de stærkeste Lyksaligheds
Taarne med sin Vredes Jern=Spiir. Dersom dette Væsen besad
den Godhed og den Magt, som hykkelske Præster have tillagt ham,
saa vilde hand utvilagtigen baade have Lyst og Ævne til at bortdrive
disse onde Ting, som giøre Verden til et fælt og bedrøveligt Fængsel,
til en Forfængeligheds og Jammers Dal. - Jeg vil ikke længere
blive i den!
J samme Øyeblik opløftede hand i en rasende Forbittrelse sin Haand,
hvilken Fortvilelse havde bevæbnet med en Dolk, som hand vilde støde
dybt ind i sit Bryst; da pludseligen tykke Lyvn=Jlds Straaler skiøde i¬
giennem Huulen, og en Person af meere end menneskelig Skiønhed og
Størrelse, klædt i Himmelblag Klæder, kronet med Amaranth og svin¬
gende en Palme=Gveen i sin høyre Haand, tog fat paa den skælvende og
forskrækkede Caliphs Arm, og sagde med en Majestætisk Smiil: t Følg
med mig op til Toppen af dette Bierg.
y See herfra, sagde den ærværdige Anfører, Jeg er Caloe, Fre¬
dens Engel, See herfra ned i Dalen.
Bozaldab aabnede sine Øyne og saae en ufrugtbar, forbrændt og
ensom Øe, midt paa hvilken sad en bleeg, mager, og fæl Figur; det
var en Kiøbmand, som næsten var død af Hunger, og beklagede at hand
hverken kunde finde vilde Bær eller en eneste Kilde i denne forladte og
ubeboede Ørk; og bad at Himmelen vilde beskytte ham imod de Tiger¬
Dyyr, som nu visseligen vilde dræbe og fortære ham, efterdi hand havde
