opbrændt det sidste Træ, som hand havde sanket for at giøre Jld om
Natten at skrække dem bort med. Hand kastede derpaa et lille Skriin
med Ædelsteene hen i Sandet, som lumpne Ting der vare ham til in¬
gen Nytte; og krøb svag og skælvende hen til en liden Høy, hvor hand
pleyede at sidde hver Aften for at give agt paa Solens Nedgang, og at
give Tegn, i fald noget Skib skulde lykkeligen komme nær ved Øen.
Himmelske Jndvaaner, raabte Boxaldab, lad ikke denne elendi¬
ge omkomme ved de vilde Beesters Grumhed. Stille, sagde Enge¬
len, og giv agt.
Hand saae igien, og blev et Skib vaer, som nærmede sig til denne
øde Øe. Hvad Ord kand afmale den forsmægtede Kiøbmands Glæde,
da Capitainen tilbød sig at føre ham til hans Fæderneland, dersom hand
vilde belønne ham med halvdeelen af de Ædelsteene, som vare i hans
Skriin. Jkke saa snart havde denne ubarmhierte Captain faaet den be¬
tingede Deel, førend hand holdt Raad med sine Folk, og de bleve enige
om at bemægtige sig de øvrige Ædelsteene, og at lade den ulyksalige
Fremmede blive i den samme hielpeløse og begrædelige Tilstand, i hvil¬
ken de havde fundet ham. Hand græd og skælvede, bad og tiggede
forgæves.
Vil Himmelen da tillade saadan Uretfærdighed at begaaes, raabte
Bozaldab? -- See igien, sagde Engelen, og see det samme Skib,
i hvilket du, kortesynet som du er, ønskede at Kiøbmanden maatte ble¬
vet indtaget, slaaes nu i Stykker mod en Klippe. Hører du ikke de
siunkende Søemænds Skriig? Tag dig ikke formasteligen for at fore¬
skrive Verdens Regenter, hvorledes hand skal anordne og indrette
Tingenes Hændelser og Udfald. Den Mand, som du har beklaget, skal
tages fra denne forfærdelige Eensomhed, men ikke paa den Maade, som
du vilde foreskrive. Hans Last var Gierrighed, hvorved hand blev
ikke alleeneste vederstyggelig, men og elendig; hand bildte sig ind, at
der var nogen mægtig Kraft i Riigdom, hvilken, ligesom Abdiels Kiæp,
vilde opfylde alle Ønsker og forekomme all Frygt. Denne Riigdom
o, har hand nu lært ikke alleneste at foragte, men at have Afsky for; hand
o kastede sine Ædelsteene hen paa Sandet, og bekiendte, at de vare u¬
Mmmm 2
