Caloe, er den, som GUds Forsyyn har ved
Lyksalig, sagde
Dødens Engel revet bort fra Misgierninger! den, som mister den
Magt, hvilken, om hand havde faaet den, vilde paaført ham selv end¬
nu større Elendighed, end den kunde bringe over andre.
Det er nok, raabte Bozaldab, jeg tilbeder Allvidenheds u¬
randsagelige Anslag!
fra hvilke forskrækkelige Ulykker er min Søn
blevet befriet ved den Død, som jeg ubesindigen begræd som ulyksalig
og alt for tilig! En Død i Uskyldighed og Fred, som har velsignet
hans Amindelse paa Jorden, og forflyttet hans Aand til Himmelen.
Kast den Dolk bort, svarede det Himmelske Sendebud, som du
var færdig til at støde i dit eget Hierte. Lad dine Klagemaal for¬
vandles til Taushed, og i stedet for at tvile skal du tilbede. Kand
et Menneske see ned, uden Svindel og Forskrækkelse, i den uende¬
lige Viisdoms forfærdelige Afgrund? Kand et Sind, som seer ikke
uendeligen, begribe fuldkommeligen nogen Ting iblant et u-endeligt
Tall af Ting, som indbyrdes have henseende til og Sammenhæng
med hinanden? Kand de Vand=Render, som du befaler at graves
o for at tage imod Nil=Strømmens aarlige Overskyllelser, rumme Van¬
det af det Store Hav, Kom ihu, at fuldkommen Lyksalighed kand
ikke meddeeles et Creatur; thi fuldkommen Lyksalighed er en Egen¬
skab, der ligesaa lidet kand meddeeles til Creaturene, som fuldkom¬
3 men Magt og Ævighed.
Medens Engelen talede saaledes, udstrakte hand sine Vinger, og
fløy tilbage til Himmelen; og Lyden af hans Vinger var ligesom Bruu¬
sen af et Vandfald.
blant andre Trøste=Grunde, hvormed Phalaris trøster en Fader,
der havde mistet en Søn, som var meget haabefuld, og besad
F¬
mange gode Egenskaber, har denne i særdeleshed behaget mig, at
hand erindrer den bedrøvede Fader, at hand skulde betænke, at Døden
Mmmm;
