Saasom der da ikke kand være en meere melancholisk Betragtning
for en god Mand, end denne, at hand er underkastet saadan en Foran¬
dring, saa er der og intet meere priiseligt, end at hand i sit gandske Liv
er sig selv stedse liig, og indtil det yderste bevarer sin Carakters Skiønhed,
Det menneskelige Liv er derfor ofte lignet ved et velforfattet Skue¬
Spill, hvor de fornemste Personer stedse føre sig op efter deres Cargk¬
ter, hvad Skæbne der end møder dem.
Det er alt for vel stadfæstet ved Forfarenhed, at de mange Slags
lykkelige og ulykkelige Tilfælde eller Forandringer, som det menneskelige
Liv er undergivet, ofte gandske forandre et Menneskes Carakter, saa at
vi ikke meere kiende ham igien. Og ligesom der udkræves en stærk Na¬
tur til at leve, uden sin Helbreds Svækkelse, i adskillige Parter af Ver¬
den, og i mange Forandringer af Luften; saa er det og Beviis paa en
stærk Fornuft og Dyd at vedligeholde et jævnt Gemyt og en uforandret
Carakter i alle Lykkens Omvexlinger.
Døden er en af de største Forandringer, og som allmindeligen har
den største Magt over Menneskenes Sind; og mand kand ikke uden en
inderlig Fornøyelse læse om Store og berømmelige Mænd, at de i den¬
ne store Forandring ere blevne uforanderlige i deres gode Carakter.
Der ere ikkun faa, som jo have hørt eller læst om den berømme¬
lige Engelske Cantzler Thomas Morus; hand som i sit Levnet havde væ¬
ret en anden Democritus, derhos ustraffelig i sit Levnet og reen i sine
Sæder, beholdt den samme Munterhed og Kortvillighed paa Retter¬
Stedet, hvor hand for sin Religions og Samvittigheds skyld lagde sit
Hoved paa Blokken, som hand stedse havde udviist ved sit Bord og i
sin daglige Omgængelse. Saa stadig og alvorlig som hand var i sit
Haab om Udødelighed, saa lidet agtede hand det, at lade sit Hoved
afhugge, for en Omstændighed, der burde nedslaae eller forskrække ham.
