No. 82.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
D¬
et er læt at mærke, at Comoedie=Skrivere giøre deres
Carakterer større og afmale dem med stærkere Lineamenter end
mand nogensinde finder dem i Naturen. Dette Slags moralsk
Malerie for Skue=Pladsen har ofte været lignet med de Malerier, som
giøres til Lofte, til Cupoler eller Platfonds, hvor Farverne ere meget tykke
og enhver Part er forestillet meget stor og overnaturlig. Figurene synes
vanskabte og u=skikkede, naar de sees for nær ved; men blive naturlige
og ordentlige, saa snart de sees langt borte, og paa det Sted, hvortil
de ere gjordte. Efter samme Maade, naar Carakterer fremsættes i Thea¬
tralske Forestillinger, da sættes Personerne i en vis Længde fra os; og
da de ikke ere virkelige, og Forestillingen derover bliver kold og kædsom¬
melig, saa er det fornødent at mand ved stærkere Farver erstatter det,
som fattes i det væsentlige. Saaledes finde vi i det allmindelige Levnet,
at naar et Menneske engang tager sig Frihed til at vige fra Sandhed i
hans Fortællinger, saa kand hand aldrig holde sig inden Rimeligheds
Grændser; men legger stedse nye Omstændigheder til sine Historier, for
at giøre dem meere forunderlige og for at fyldestgiøre sin Jndbildings
Kraft.
Der er alleneste een Last som kand findes i Live med saa stærke
Lineamenter og saa høye Farver, som nogen Satyrist eller Comoedie¬
Skriver behøver at bruge, og det er Gierrighed. Vi finde hver Dag
Mænd, der eye store Midler, uden Arvinger og paa Gravens Bredde,
