da skyder det naturligen ud i fleere Greene end een, og frembringer andre
ringere Passioner, der, i visse Grader, kand holde Vægten imod den here
skende Tilbøyelighed. Det er umueligt for en Person af den Gemyts
Beskaffenhed, hvor stærkt hand end kand være hengivet til nogen Lyst,
at være uden all Følelse af Skam, eller at være ubekymret om hvad
Menneskene tænke om ham; Hans Venner maae have nogen Magt over
ham, og andre Betragtninger kand iligemaade have deres Vægt. Alt
dette tiener til at tvinge ham inden nogle Grændser. Men det er ingen
Under, at den Gierrige, der, formedelst sit kolde Temperament, bekymrer
sig hverken om et got Rygte, om Venskab, eller om Forlystelser, skulde
drives saa vidt ved sin herskende Tilbøyelighed, og yttre sin Passion i
saadanne forunderlige Virkninger.
Vi finde derfor ingen Last saa haardnakket som Gierrighed; og om¬
endskiønt der neppe har været en Moralist eller Philosoph, fra Verdens
Begyndelse indtil denne Dag, som jo har giennemheglet den, saa skal
vi dog neppe finde et eneste Exempel, at nogen er derved blevet omvendt
derfra. For denne Aarsags skyld kand jeg meere bifalde dem, som an¬
gribe den med kløgtig Skiemt og Giækkerie, end dem, som handle derom
paa en alvorlig Maade. Og da der er saa lidet Haab om at helbrede dem,
der ere befængte med denne Last, saa vilde jeg at de andre Mennesker,
i det mindste, skulde finde Fornøyelse i den Maade, paa hvilken vi af¬
handle den; saasom der og virkeligen ikke er nogen Slags Forlystelse, som
de synes meere villige til at tage Deel i.
Jblant Mr. de la Mottes Fabler er der en, som sigter paa Gier¬
righed, og hvilken jeg, til mine Læseres Fornøyelse her vil anføre.
En Gnier, siger hand, som midt i sin store Riigdom døde dog af
Mangel, fik intet med sig i Graven uden en Penge, som hans efter¬
ladte Arvinger lagde ham i Munden, efter de Hedenske Tiders Sæd¬
vane, for dermed at betale Charon, som fører de Afdøde i de Dødes
Rige. Saa ugierne som hans Arvinger havde givet ham denne ringe
Mynt
Nunn2
