med sig, og besøgt¬
eller at pynte sig.
Men hverken Sir James eller Frue Freeman kunde uden Misfornøyel¬
se tænke paa de idelige Sammenkomster, som denne Fortroelighed og Om¬
gængelse gav Leylighed til imellem en Beyler og hans Kiæreste, som allee¬
neste ved Magt vare skillte fra hinanden; og omendskiønt de selv vare til¬
stæde ved disse Sammenkomster, saa blev dog Sir James efter haanden
saloux over sin Frue, og Frue Freeman over hendes Mand.
Det hændte sig i næstfølgende May=Maaned, at Sir sames maatte
i et vigtigt Ærende reyse ud to eller tre Miile fra Byen, og blev ikke ven¬
tet hiem førend næste Dag. Am Aftenen kiørte hans Frue hen og be¬
søgte Frue Ficeman; det øvrige Sælskab gik tiligen bort, Captainen
var paa Vagt, Sir James var ude af Byen, og da de tvende Fruer
havde spiist, satte de sig ned at spille Piguet, og bleve ved at spille, uden
engang at tænke paa hvad Klokken var, indtil tree om Morgenen. Frue
Forrest vilde da kiørt hiem; men Frue Erceman (maae skee for at dølge,
at hun gierne ønskede tvert imod) bad hende indstændigen, at hun vilde
bie, indtil Captainen kom hiem; hvilket hun og med nogen Uvillighed
lod sig overtale til.
Henved Klokken fem kom Captainen hiem; og Frue Forrest sendte
strax Bud efter en Senfte; en Senfte kunde hun nu ikke faae; altsaa
blev der hentet en Hyre=Vogn, og Captainen vilde endeligen følge Fruen
hiem. Dette afslog hun med nogen Bevægelse; og det er formodent
ligt, at hun endnu betragtede Captainen med mindre Koldsindighed end
hun selv ønskte; hvorfor hun og des meere skiønnede paa, hvor utidigt
hans Tilbud var; men saasom de Aarsager, hvorfor hun afslog det, vare
saadanne som hun ikke kunde sige, endskiønt de hos hende vare meget
vigtige, saa holdt hand ved, og hun maatte tillade det, imod hendes fat¬
tede Slutning. Ved denne ubeleylige Høflighed havde Captainen ikke al¬
leneste bragt Frue Forrest i Forvirring, men giorde og sin egen Kone
imod, imidlertid kunde hun ikke, uden Uhøflighed, sætte sig derimod; og
paa det man skulde ikke mærke hendes Misfornøyelse, saa tvang hun sig
til et ubekymret Væsen, som nogenlunde hevnede den; hun bad, at, naar
hand
