sindighed, og sluttede med at exklære atthun selv var saa foranderlig,
at mand snart maatte dømme yende fra Forstanden. Ved denne Op¬
førsel blev det umueligt for hende at gaae tilbage, og de spatserte til¬
sammen indtil imellem otte og ni. Men saasom der i en hast trækkede
nogle mørke Skyer sammen, og en pludselig Regn overfaldt dem, just
da de vare komne til Hauge=Porten, saa gik de ud, i stedet for at gaae
tilbage, og da Captainen havde fulgt Fruen til hendes Vogn, tog hand
Afskeed med hende.
Det hændte sig at Sir James, tvert imod hans første Forsæt, var
kommet hiem fra Reysen samme Aften. Hans Tienere berettede ham,
at Fruen var gaaet hen til Captain Ercemans, og hand blev hemmeli¬
gen fortrydelig over, at hun havde gjordt denne Besøgelse, da hand var
fraværende; en Omstændighed, som i sig selv var gandske ubetydelig,
men blev ved Jalousies Troldoms Konst forvandlet til en vigtig Sag;
dog da hand betænkte det nærmere, straffede hand sig selv for denne sin
Misfornøyelse, efterdi Captainens Frues Nærværelse vilde være ham en
tilstrækkelig Sikkerhed for hans egen Frues Ære. Jmedens hand pla¬
gede sig med disse Mistanker, tiltoge de baade i Tall og Styrke, lige¬
som det gik længere ud paa Natten. Klokken et gik hand i Seng, men
i stedet for at sove, blev hans Sind plaget med Skræk og Fortrydelse,
da hand ikke vedste, om hans Frues Udeblivelse var skeedt ved en Hæn¬
delse eller af velberaad Hu; hand løttede efter det mindste som rørte sig,
og forvildede sig selv i en Mængde af urimelige Formodninger. Saa
snart det blev Dag stod hand op igien, og efter at hand i nogle Timer
havde staaet i Tvil, enten hand skulde vente efter Udfaldet, eller gaae
ud og søge Oplysning, saa beholdt omsider hans urolige Nysgierrighed
Overhaand, og henmod Klokken otte gik hand ud til Captain Free¬
mans, men sagde til sine Folk, at hand gik hen paa et Coffee=Huus
i Nærværelsen. 3 d
60
Frue Erceman, hvis forstulte Koldsindighed, og at hun lod som hun
ax vilde gaae i Seng, havde været Aarsag til at Captainen ikke sna¬
rere kom hiem igien, havde i hans Frapærelse udstaaet en ubeskrivelig
Bekymring; hun havde og hverken i sinde at legge sig| eller Lyst ail at
sove;
