videre Oplysning
og at udfinde noget Middel til at ad¬
vare Frue Forrest om hendes Fare, og formane hende til at aabenba¬
re alting.
Frue Freeman blev overbeviist om hendes Mands Oprigtighed, ikke
alleeneste ved den Efterretning og Advarsel, som hand saa indstændigen
bad at hun vilde give Frue Forrest, men og ved Historiens Overeens¬
stemmelse og ved den Bevægelse hun saae ham udi. Hendes Jalousie
blev forvandlet til Medynk over hendes Veninde, og til Frygt for hen¬
des Mand. Hun skyndte sig til Jomfrue Meadows, og hørte at Sir
James havde været der og spurt en af Folkene om hans Frue; mand
havde svaret ham, at hun var der gandske tiligen med Captain Freeman,
men gik bort strax efter ham. Hun fortallte Jomfrue Meadows alt hvad
der havde tildraget sig; og saasom hun meente at det i mindste var mue¬
ligt, at Sir James gik ikke lige hiem, saa skrev hun følgende Brev til
hans Frue:
t Min hierte Frue Forrest,
Jeg er i den yderste Bedrøvelse for eder. Sir Jamee har saadan¬
ne Mistanker, som Sandhed allene kand betage ham, og som min
Uforsigtighed er Aarsag til. Dersom jeg havde ikke skiult min Længsel
efter Captainens Tilbagekomst, da hand kiørte bort med eder, da hav¬
de J naaet eders Hensigt, at blive befriet for hans Sælskab, som Jom¬
frue Meadous fortæller mig. Sir James har spiist Froekost hos mig,
3og er derfra gaaet hen til eders Faders, hvorfra jeg nu skriver; hand
veed at J blev her kun en kort Tiid, og har Aarsag til at trøe, at
Captainen nogle Timer derefter førte eder til Vogns ved Kongens
Hauge. Jeg haaber derfor, min hierte Frue, at dette vil betimeligen
nok komme eder til hænde, for at advare eder, at J ikke dølger nogen
Ting. Det skulde været bedre, om Sir James ikke havde faaet nogen
Ting at vide; thi da vilde J ikke blevet mistænkt; men nu maae hand
vide alle Ting, ellers kand J ikke blive retfærdiggjordt. Tilgiv den
Frihed jeg skriver med, og troe at jeg er af inderste Hierte,
ders,
78
Maria Freeman.
Opoo3
yP. S.
