hvor forskrækkeligt!
ge og finde Lyksalighed. Farvel!
jeg kand ikke underskrive noget, som jo bebreyder, beskylder
og qvæler mig
Farvel!
Faa Uger efter at hun havde faaet dette Brev, hørte den ulyksa¬
lige Frue, at hendes Mand var forgaaet med Skibet paa hans Reyse
til Frankerig.
Vultus ubi tuus
Affulsit populo, gratior it dies,
Et soles melius nitent.
Min Herre,
er ere faa Forretninger meere ubehagelige, end naar ydmyge og
undseelige Personer skal tale om deres egen Berømmelse. Jmid¬
lertiid maae dette dog skee, i visse Tilfælde, for det allmindelige
Beste, og en ædelmodig Siæl vil, ved slige Leyligheder stadfæste sine
Fortienester og forsvare sig selv med anstændig Jver.
Mine Omstændigheder, min Herre, ere meget haarde og besynder¬
lige: Kunde Verden bringes til at begegne mig som jeg fortiener, da
vilde det blive en allmindelig Velgierning. Jeg vender mig derfor til
eder, paa det at naar min Sag bliver oprigtigen lagt for Dagen i et
saa allmindeligen høyagtet Blad, jeg da ikke længere skal lide, formedelst
vankundige og barnagtige Prejudicer.
Min ældre Broder var en Jøde. En meget ærværdig Person, men
noget barsk og streng i hans Sæder, hand var i en høy og velfortient
Pppp2
