Anseelse iblant hans nær=Paarørende og fortroelige Venner, men var
aldeles uskikket til at være i et vidtløftigere Sælskab, eller at vinde en
allmindelig Antagelse eller Bekiendtskab iblant Menneskene. Hand und¬
drog sig fra Verden i en ærværdig Alderdom, og jeg kom ind i den i
min blomstrende Ungdom; jeg efterfulgte ham i alle hans Værdigheder,
og var dannet, som jeg har billig Aarsag til at tænke om mig selv, til at
nyde en allmindelig Kierlighed og Høyagtelse. Glæde og Lystighed bleve
fødte med mig; Fornøyelse, Munterhed og Velvillighed vare altid i mit
Følge og giorde mig elsket i min Barndom. Den Tiid er længe forbi.
Saa længe, at nogle urimelige Hoveder bilde sig ind, at jeg er rynket,
gammel, og ubehagelig; men, dersom mit Speyl ikke bedrager mig, da
har jeg endnu ikke tabt en eneste af mine første Aars Skiønheder eller
Yndigheder. Saavidt er dog alt for vist, at jeg er for enhver just hvad
de finde for got at tænke, at jeg er, saa at meget faa see mig i min
rette Skikkelse; og omendskiønt jeg er naturligen en Ven af det menne¬
skelige Kiøn, saa er jeg dog nyttig eller behagelig for meget faa; meget
saa i Liigning imod den store Mængde.
Dette er mig en saa meget større Græmmelse, saasom det er mig
aldeles umueligt at undgaae, at være paa alle Slags Steder og i alle
Slags Sælskaber; og jeg derfor er undergivet at begegnes med idelige
Forhaanelser og Forurettelser. Omendskiønt jeg har saa naturligt et
Had til Kort og Tærninger, som nogle Mennesker have til en Kat, saa
er jeg dog tvunget til at plages dermed i mange, mange Forsamlinger;
og omendskiønt Hviile og Sinds Rolighed ere min særdeles Glæde, saa
bliver jeg dog udmattet og plaget til døde med Reyser, ved fornemme
Mandfolk og Fruentimmer, som aldrig foretage nogen Reyse, undtagen
naar jeg kand være med. Andre derimod vil aldrig tage imod mig u¬
den i Sengen, hvor de fordrive i det mindste halvdeelen af den Tiid,
som jeg maae være hos dem; og andre ere endnu saa overmaade uhøf¬
lige, at de med Fliid tage Medicamenter ind naar de have Aarsag til
at vente mig. Disse som endnu begegne mig med meere Artighed, ere dog
allmindeligen saa koldsindige og tvungne i deres Opførsel, at jeg kand
ikke andet end mærke, at jeg er en uvelkommen Giæst; ja end og iblant
Personer, som fortiene at holdes i Ære, og som visseligen have Høy¬
agtelse
