agtelse for mig, er det alt for kiendeligt, at jeg allmindeligen, naarsom¬
helst jeg kommer, udbreeder en Dorskhed over det gandske Sælskab, at
jeg modtages og begegnes med en tvungen stiv Høflighed, og at de ere
glade, naar jeg er gaaet skikkeligen bort.
Hvor bitter maae saadan Antagelse være for en, der er skabt til
at opvække Fornøyelse, Forundring og Kierlighed! For en, som er mæg¬
tig for at svare til og at belønne de inderligste, kierligste og nydeligste
Tanker!
Jeg blev opfødt iblant nogle ypperlige Folk, som elskte mig meget
inderligen, og begegnede mig med den høyeste Ære og Ærbødighed.
Det vilde blive kædsommeligt at opregne mine foranderlige Hændelser,
og min Lykkes forunderlige Omvexlinger i mange adskillige Lande. Her
i Engelland var der en Tiid, da jeg levede efter mit Hiertes Ønske.
Naarsomhelst jeg lod mig see, fandtes de offentlige Forsamlinger, som
vare beskikkede til at tage imod mig, opfyldte med fornemme og anseeli¬
ge Personer, som vare betimeligen pyntede, ligesom de skulde gaae til
Hove, for at giøre mig deres Opvartning. En mild og munter Giæst¬
Frihed kronede allevegne mit Bord, og jeg blev betragtet i et hvert
Lands=By=Sogn som et Slags Sælskabs=Baand imellem Herremanden,
Præsten og Bønderne. De arbeydsomme Fattige velsignede allevegne
min Ankomst; de giøre saa endnu, og forvare deres beste Klæder for
at bevise mig Ære; endskiønt, hvormeget jeg end finder Fornøyelse i de
ærlige Landsbye=Folk, saa kaste de mig dog undertiden en Kande Øll
i Hovedet; og undertiden vil en vanartig Dreng kaste sin Bold midt
i mit Ansigt.
End og i disse mine beste Dage vare der nogle Personer som meente,
at jeg var alt for ærbar og alvorlig. Jeg maatte i Sandhed uforbi¬
gængeligen underviises af udenlandske Mestere og lære at dantse og spille.
Denne Optugtelses Maade var saa stridig imod min naturlige Art, som
var dannet til langt ædlere Ting, at den slog aldeles ikke an hos mig.
der¬
