Men ah! jo skiønnere de skielmske Piger ere,
Jo mindre kand mand Bugt med deres Hierter faae.
Frontin det selv erfare maae.
J tre Aar maatte hand til hende Elskov bære,
Men all hans Kierlighed og Fliid forgæves blev.
Hvad giør hand endelig? Ham Sorg og Elskov drev
Til dette Raad, at hand paa Reysen sig begiver,
Og (hvad kand være slemmere!)
Til den ureene Aand paa Bloksbierg sig forskriver,
At være tvende Aar udi hans Tieneste,
Dersom hand det saaledes mager,
At Grete derimod hans Kone blive maae.
Den onde Aand vil strax den Pagt med ham indgaae,
Og ham derpaa i Haanden tager.
Endskiønt ham Verden tit for Løgn beskylde kand,
Ja Doctor Faustus selv af hannem blev bedraget,
Hand dette Løfte deg med Fliid i agt har taget,
Frontin blev lykkelig, thi hand blev Gretes Mand.
Men før en Maaneds Tiid forsvandt,
Begynder alt Frontin paa Kiøbet at fortrode,
Og den ureene Aand igien til sig at byde,
Ah, siger hand, da Aanden sig indfandt,
Ah, kiære Satan, tør jeg giøre
Endnu en Bøn? du veed, jeg har mig bundet til,
At jeg dig tvende Aar for Grete tiene vil;
Det Løfte skal jeg og fuldføre.
Men om du vil igien min Grete tage bort,
Jeg i din Tieneste endnu et Aar forbliver.
Den Slemme siger Ney, den Tiid er alt for kort;
Hvorpaa Frontin igien til to Aar sig forskriver.
Thi, tænkie hand, hvor slem du end afmales her,
Saa veed jeg dog, at Grete verre er.
Dette Uge=Skrift bliver hver Tørsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 2de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
