Saasom jeg var meget ung, havde en næt Skabning og besad store
Midler, da jeg først traadte ind i Verden, saa varede det ikke længe,
inden jeg giorde mig løøs af Religionens Lænker; thi jeg havde beslut¬
tet at søge min Fornøyelse, hvilken, efter mine Begreb, bestod i en u¬
forhindret og uendskrænket Fyldestgiørelse af alle Lyster og Begiærlig¬
heder; og saasom dette kunde ikke skee, naar jeg stedse havde en streng
og bestandig Lovgiver hos mig, der ideligen vilde sætte mig til rette og
knurre, saa betragtede jeg Religionen som min Fiende; og da jeg gik
saa vidt, at jeg begegnede den med Foragt og haanlig Latter, saa var
det mig ikke en liden Fornøyelse, at dens gammeldags Dragt og An¬
seelse, og dens ærbare og uforandrede Bevægelser gave min Indbildings
Kraft idelige Anledninger til lystige Jndfald.
Da jeg nu holdt for, at jeg var tilstrækkeligen skikket til at lee alle
Samvittigheds Nag bort, saa meddeelte jeg mine Anmærkninger til
disse iblant mine Fruentimmer=Favouriter, hvis Dyd jeg havde i sinde
at angribe; thi jeg var vel forsikkret om, at Æren vilde ikke være mæg¬
tig til at giøre uden en svag Modstand, naar Religionen var kastet over
Ende, min Fremgang var og ikke mindre end jeg havde ventet; thi Lyst
til Fornøyelse er alt for stærkt indplantet i Fruentimmers Hierter, til at
tillade dem nøye at undersøge de Argumenters Kraft, som sigte til at
svække den Tvang, der holder dem tilbage; de lade sig alle lætteligen
forleede til at troe, at alt hvad der er deres Tilbøyelighed i Veyen,
maae være urigtigt; der behøvedes derfor ikke meget meere, end at leg¬
ge nogle Omstændigheder til, og at giøre andre større, og at bruge ly¬
stige Jndfald i stedet for klare Beviiser; jeg var og ikke saa uforstandig
at bruge Argumenter imod saadanne, som kunde ikke fatte eller forstaae
dem, og hos hvilke et kløgtigt Svar eller Jndfald vilde meere kraftigen
giøre samme Virkning. Naar dette var udrettet, saa var der intet an¬
det tilbage, end Frygt for Verden; men Roxana var alt for høy¬
hiertet til at tænke, at andres Meening fortiente at legges paa Hierte.
Lætitia syntes at tænke derpaa alleeneste for at erklære, at dersom
alle hendes Haar vare saa mange Verdener, saa vilde hun
agte dem vel tabte for Kierlighed; og Pastorella i sin kiærlige Fore¬
stilling meente at hun kunde stedse opholde sig ved Siden af et Filde¬
