disse Tanker, betragtede jeg den Ulighed, med hvilken Lyksalighed syntes
at være uddeelt iblant de umælende Dyyr, ligesom adskillige Dyyr ere
i en adskillig Grad underkastede Menneskenes egensindige Grumhed; og
i denne min Jndbildings Heede begyndte jeg at tænke, at det kunde vel
være mueligt, at de maatte blive deelagtige i en tilkommende Belønning;
i særdeleshed, saasom blot Materie og Bevægelse kommer ikke nærmere
til Følelse end til Tanke; og den som vil ikke vove at negte, at de umæ¬
lende Dyyr have Følelse, skulde ikke hastigen dømme, at de have allee¬
neste et materialsk Væsen. Medens mit Sind pønsede herpaa, gik
Aftenen uformærkt bort; Natten blev omsider fordrevet af Morgenen;
min Agtsomhed tog lidet efter lidet af, og jeg faldt i Søvn i min Læh¬
ne=Stoel.
Endskiønt min Hukommelses og Skiønsomheds Arbeyde havde mu
Ende, saa havde dog min Jndbildings Kraft meget at bestille; denne
omsværmende Skalk førte mig igiennem en mørk Gang, som, efter man¬
ge krumme Bugter, gik ud til en Plads, som hun fortallte mig var Fu¬
glenes og Dyyrenes Elpfæiske Rige. Her saae jeg en stor Mængde af
adskillige Dvyr, hos hvilke jeg befandt baade Fornuft og Mæle, imid¬
lertid giorde dette sælsomme Syyn mig ikke saa forbauset som nysgier¬
rig. Jeg længtes storligen efter at vide, hvad Materier der maatte ta¬
les om i saadan en Forsamling, og haabede at vinde et anseeligt Til¬
læg til mine Anmærkninger over det menneskelige Liv. Til den Ende
nærmede jeg mig hen til en Hest og et Asen, som syntes at tale meget
alvorligen med hverandre; men jeg nærmede mig til dem med stor Var¬
lighed og Ydmyghed; thi jeg betragtede dem nu som i en høyere end
dødelig Stand; og jeg frygtede for at blive begegnet med den Foragt
og Forbittrelse, som naturligen opvækkes naar mand seer en Tyran,
der er nu berøvet sin Magt. Min Varlighed var dog u-fornøden; thi
de syntes aldeles ikke at agte mig, og efterhaanden kom jeg nær nok
til at høre dem.
(Resten skal følge.)
Dette Uge=Skkift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 2de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
