Morgen meget tilligen, da vi med all vor Styrke slæbede et Læs Sand
op ad en Bakke, hvortil vi end ydermeere bleve drevne med idelige
Slag af en Svøbe, som havde allerreede slaaet Hud og Kiød af vor
Ryg lige ind til Beenene, hændte det sig, at jeg, som gik nærmest
Karren, og maatte trække den største Deel af Læsset, faldt ned af Af¬
magt. Driveren ansaae min Jammer ikke med Medynk, men For¬
bittrelse; og i det samme Øyeblik hand vendte sig om, stødte hand
mig med en Stok i Hovedet, med saadan Hæftighed, at den gik i¬
giennem mit Øye og ind i Hiernen. J samme Øyeblik blev jeg for¬
løst fra den Elendighed, hvis Ligning med min nærværende Stand,
giør nu en stor Deel af min Lyksalighed. Men J, dersom jeg maae
dømme af eders Størrelse og nætte Skabning, har visseligen været
iblant dem, som ere yndede af det menneskelige Kiøn; J var ikke Fat¬
tigdoms Slave, men tiente til at forøge de Stores Ære; Eders Ar¬
beyde var Leeg, og eders Belønning var Triumpf, Magelighed,
Overflødighed og Opvartning.
5 Det er sandt, svarede Hesten, jeg var afholdt; men hvad nytter
det at være afholdt af Egensindighed, Gierrighed og Grusomhed? Min
Tyran var et Skarn, som havde vundet anseelige Midler i Spill, og
i særdeleshed ved Veddeløb med Heste. Jeg havde vundet ham
mange store Summer; men da jeg omsider blev undtaget i alle Ved¬
demaal, som en der havde ikke sin Liige, saa ansaae hand end og min
Ypperlighed med en vanartig Misundelse, da den ikke meeere kunde
være ham til Fordeel. Jeg levede dog endnu i Velstand og Overflø¬
dighed; og saasom hand kunde selge end og mine Fornøyelser, end¬
skiønt mit Arbeyde var blevet ham unyttigt, saa havde jeg et Serail,
i hvilket der var en idelig Forandring af nye Skiønheder. Jmidler¬
tid indfandt sig omsider en anden, som skulde løbe imod mig; jeg glæ¬
dede mig i Forveyen over en ny Seyer; jeg skyndte mig ud i Marken,
fnysende af Begierlighed efter Striiden, og i det første Lob vandt jeg
til min Herre alt hvad der var veddet om, der beløb sig til et tusende
Pund Sterling. Eiermanden til den Mær, som jeg havde overvun¬
det, erklærede med stor Jver, at, uagtet denne Vanlykke, skulde hun
o løbe næste Dag imod hvilken Vallak det maatte være, for dobbelt saa
