stor en Sum, min
tog strax imod denne Udfodring, og sagde,
Hat hand vilde næste Dag frembringe en Vallak, som skulde løbe hende
over. Men hvor forbauset og forbittret blev jeg, da jeg mærkte, at
5 hand havde i sinde, paa den grueligste og skammeligste Maade at giøre
mig skikket til dette Veddemaal strax paa Timen; og at opofre mit Liv
i det samme Øyeblik, da enhver Seene skulde udspændes i hans Tie¬
neste.
3 Saasom jeg vedste at det vilde være forgæves at giøre Modstand,
saa lod jeg mig binde; Operationen blev forrettet, og der satte sig
strax en paa mig, som med Sporer drev mig til Banen. Hvor for¬
urettet jeg end var, saa beholdt dog min Ærgierrighed Overhaand
over min Hevngierrighed; Jeg satte mig for at døe ligesom jeg havde
levet, uden Liigemand; og da jeg igien havde vundet Veddeløbet,
sank jeg ned ved Maalet i en dødelig Afmagt, som strax efter giorde
en Ende paa mit Liv."
Da jeg havde hørt denne gruelige Fortælling, som jeg virkeligen
erindrede at være sandfærdig, vendte jeg mig omkring i en æragtig For¬
virring, og skammede mig ved at være et Menneske. Men mine Be¬
tragtninger bleve afbrudte ved en Soolsort, som sang sin egen Skiæb¬
nes Historie med en Melodie, der u-imodstaaeligen drog min Agtsomhed
til sig. Af dette fromme og harmoniske Creatur blev jeg ikke begegnet
saa foragteligen; hand mærkte, at jeg hørte efter med Nysgierrighed,
og holdt derfor op med sin Sang og sagde til mig:
Fremmede, end¬
skiønt jeg er, som du seer, i det Elpsæiske Rige, saa er dog min Lyk¬
salighed ikke fuldkommen; min Mage er endnu underkastet Dødelig¬
heds Elendigheder, og jeg kand endnu saares i hende. O! Fremme¬
de, for at vinde dit Venskab, om det ved en Hændelse kand naae til
min Allerkiæreste, saa vil jeg fornøye den Nysgierrighed, som jeg seer
af dine Øyne at du har efter at vide min Skiæbne. Jeg faldt for et
Menneskes Haand, som jeg ikke havde givet mindste Aarsag til Fiend¬
skab, og det paa en Tiid af Aaret, da Natutens Bud og Jndskydel¬
ser ere Kierlighed. Men jeg maae dog ikke laste alle; thi saasom den
