9 op ad for at see hvad der var Aarsag hertil; og saa snart jeg kom op over
Jorden, blev jeg hastigen snappet op af en Mand, som havde stukket en
Møg=Greb i Jorden og vendt den frem og tilbage, for at udrette det,
som nu var skeedt. Jeg blev med mange andre elendige Stalbrødre lagt
iet Potte=Skaar, og strax efter givet til en af disse gode Folk, som finde
Fornøyelse i at angle. Denne Person bragte os næste Morgen til Bred¬
den af en Aa, hvor jeg strax saae ham tage en af mine Stalbrødre ud,
og imedens hand hvislede en Tone, stak hand en glat Krog igiennem
hans gandske Legeme, ind af Hovedet og ud igiennem Rumpen. Det
elendige Creatur vreed sig paa den blodige Krog i en Piine, som intet
Menneske kand forestille sig, ey heller kand føles af noget Creatur, der er
ikke Liv over alt. J denne Stand blev den hængt ud i Vandet, til en
Mading for Fisk, indtil den tillige med Krogen, som den hængte paa, blev
opsluget af en Aal. Jmedens jeg saae dette forfærdelige Spectakel, gjor¬
de jeg mange Betragtninger over den store Uliighed imellem Fornøyelsen
i at fange en Fisk, og Pinen som tilføyes det Creatur, der maae tiene
til Mading. Men i disse Betragtninger blev jeg strax efter forhindret
ved de samme Piinseler, som jeg havde været en Tilskuer ved.
J vil ikke have Rum paa dette Blad til at fortælle alt hvad jeg
udstod af Menneskenes ubesindige Grumhed, baade som en Hane (*)¬
en Hummer og en Griis. Lad det være nok at sige, at jeg leed
den samme Slags Død, som de der blive levende radbrækkede, jeg blev
steegt levende ved en sagte Jld, og blev pidsket ihiel med smalle Strikker,
for at fornøye Fraadseries kaade Begiærlighed, eller for at befordre Pø¬
belens Forlystelse.
Saa vidt havde jeg skrevet som Haand=Skriver for en usyynlig
Læremester; da jeg, endnu i Drømme, følte noget at kildre mig paa
mit Haand=Led; jeg vendte mine Øyne fra Papiiret for at see hvad det
var, og saae en Loppe, hvilken jeg strax fangede og dræbte, i det jeg
holdt den i Lyset. J det samme Øyeblik forsvandt Loppen, og et ungt
Fruen¬
(*) Der er en Skik i Engeland blant den gemeene Mand, at de ved
Fastelavns Tider binde en Hane med en lang Snoor ved en Pæl,
og staae visse Skrit derfra og slaae løøst efter den med smag
Stokke.
