tænkte saa; hviske
stivt i Ansigtet, og sagde:
efter de saae mig
Ord de fremførte med en skiødesløs Foragt, og saa høyt at jeg kunde
høre det.
Jeg blev lidet forvirret ved denne Opførsel, men kom nogenlunde
til mig selv igien, da mand kort derefter fik Bud at Madden var paa
Bordet. Vi toge snart Sæde efter brugelig Skik, og saasom der blev
talt om allmindelige Ting, eller rettere om slet intet, og saasom en und¬
seelig Mand sidder mageligere paa hans Stool, naar hand har noget
at sige, saa fordristede jeg mig til at føre nu og da et Ord frem, men
befandt at jeg havde ikke den Lykke at blive hørt. Da det kom paa
Tale om Skue=Spill, spurte jeg meget ærbødigen, om der skulde op¬
føres noget nyt i Vinter, hvorpaa mand sagde:" at Vinteren var paa
engang kommet over os, og at mand havde allerrede haft en halv Fin¬
ger tyk Jis i Hyde=Park, Da min Ven lod sig forlyde med, at
der i Dag havde været en stor Mængde til Hove, tog jeg Anleedning
til at spørge, hvorledes Kongen befandt sig? hvorpaa mand strax er¬
indrede, Lat der skulde visseligen blive en meget stor Opera i Vinter.
Saasom jeg forstod mig nogenlunde paa Musiken, og var en Ven af
den Jtaliænske Opera, saa haabede jeg at blive hørt, naar jeg sagde
noget til Berømmelse af saadan en artig Forlystelse; men førend jeg
havde fremført en halv Mening, begyndte mand at tale om noget an¬
det, og det blev eenstemmigen forsikkret, Lat en vis Herres Grønland¬
ske Hund var den smukkeste af den Art, som nogensinde var seet i En¬
geland. Det var nu høy Tiid for mig at have udtalt; jeg lod mig
derfor nøye med at spille en stum Person, indtil der blev taget af Bor¬
det, og derpaa tog jeg Afskeed og gik bort.
Da jeg var kommet hiem paa mit Kammer, kunde jeg ikke bare
mig for at tænke, at det var ikke gandske umueligt, at Store Folk kun¬
de være meget grove og uhøflige; men hvordan det og maae være, saa
skal jeg i Dag spiise paa et Garkøken, omendskiønt jeg i dette Øyeblik
har faaet Bud fra ovenmeldte min Ven,, at hand spiiser alleene, og
33 at
