sidder hver Aften næst ved dem i den samme Stue, ja spiller Kort med
dem ved det samme Bord, uden at de i mindste Maade erindre sig at
have kiendt mig. Der er iligemaade en meget skikkelig Familie her paa
Stedet, med hvilken jeg har været overmaade fortroeligen bekiendt;
men jeg veed ikke hvor af det kommer, undtagen det skeer for at efter¬
følge ovenmeldte Store Herrer og Fruer, som de ere komne i Bekiendt¬
skab med, at ingen af den heele Familie har den allermindste Kund¬
skab til mig.
Jeg har seet mig i Speylet meere end hundrede gange, saasom jeg
formodede, at der maatte være skeedt nogen usædvanlig Forandring i
mit Ansigt, som havde foraarsaget denne Glemsomhed hos mine Venner,
at de ikke meere kand erindre sig at have seet eller kiendt mig tilforn; men
jeg har den Fornøyelse at finde, at mine Øyne, Næse og Mund ere ikke
alleeneste endnu i behold, men at de og, saa vidt jeg kand erindre, sidde
endnu hver for sig, paa de selv samme Steder som tilforn, da mine Ven¬
ner kiendte mig; og at deres Glemsomhed kommer alleneste af denne
nye opfundne Kunst; en Kunst, som det synes at ingen uden Stands
Personer og nogle faa meget artige Folk, der have studeret under hine,
kand lære. Men det er en Kunst, som vil giøre mig ulykkelig, dersom
et Præste=Kald, som min Ven den Høybaarne Greve har været saa
naadig at forsikkre mig om, skulde blive ledigt, imens jeg er paa dette
Sted; thi hvorledes kand jeg formode, at den Naadige Herre vil give
et Kald til en gandske Fremmed, hvilket hand for lang Tiid siden har
lovet til en særdeles Bekiendter? Jeg er,
Min Herre,
eders ydmyge Tiener
Abraham Adams.
eg har taget den første Leylighed at lade disse Breve trykke, ikke fordi
jeg er overbeviist om, at de, der have skrevet dem, have nogen
Aarsag til at beklage sig; men fordi jeg vil gierne betage Folk deres fal¬
ske forudfattede Meeninger, og lade Store Folkes Carakter vederfares
