den Form; hans næste Omsorg var at faae hans Lofte malede, hans
Lister forgyldte, og hans Camin=Stykker udarbeydede i Bildhuggerie;
alting blev forfærdiget af de dueligste Mestere. Hans Arbeyde var i¬
midlertid at gaae efter Arbeyderne med et Microscop, og at kalde dem
tilbage for at forbedre deres Arbeyde, og for at bringe det som var yp¬
perligt til den største Fuldkommenhed. Ved den Berømmelse som hans
Huus er kommet i, faaer hand dagligen et stort Tilløb af Besøgelser
fra alle Kanter; og enhver fortæller ham om nogen Ziirlighed, som hand
hidindtil har forglemt, om nogen Beqvemmelighed, som ikke endnu er
anskaffet, eller om nogen ny Mode i Boeskab eller Indretning. Mr.
Cornice, som havde intet andet Ønske end at blive berømt, og ingen
anden Veyviser end Moden, meente at jo nyere enhver Ting er, jo dey¬
ligere er den, og ansaae hans Arbeyde som ufuldfærdiget, saalænge no¬
gen af dem der betragtede det, kunde erindre ham om noget Tillæg; der
blev derfor hver Dag gjordt nogen Forandring, hvortil hand havde ikke
anden Aarsag end at det var noget nyt og derfor behagede. Omsider
fik hand Besøgelse af en, der havde reyst udenlands, og denne forestil¬
lede ham, hvilken Ziirat og Beqvemmelighed det var, om hand havde
en Grotte. Mr. Cornice lod strax en Bakke i sin Hauge udbuule, og
da hand havde for en stor Sum Penge kiøbt Skaller og Erts dertil,
saa gik hand nu og pønsede paa at sætte dem i Orden efter deres Far¬
ver og Glands, da tvende Herrer, som havde udbedet sig Tilladelse at
see hans Hauge, overleverede ham et Skrift, og førte ham hid til disse
ikke nær saa ziirlige Værelser.
Jeg veed ikke, min Herre, om J vil tænke at der er nogen i dette
sorrigfulde Broderskab, som er meget at beklage; og sandeligen de fleeste
af dem synes ikke at begiære Medynk, thi i allmindelighed berømme de
deres egen Opførsel, og foragte andre, som blive riige, fordi de have
ingen Smag, eller høyt Hierte. Det var en Lykke, om alle Fængseler
her i Riget vare fyldte alleneste med saadanne Carakterer som disse:
Mænd, som Medgang kunde ikke giøre nyttige, og som Ødeleggelse ikke
kand giøre Viise; men her ere mange iblant os, som opvække gandske
andre Bevægelser; mange hvis nærværende Elendighed maae tilskrives
Foræderies og Falskheds Forførelser eller nlykkelige Tilælde, eller deres
