egen Ømhed og Medlidenhed, mange, hvis Lidelser vanære det allmin¬
delige Samqvem, og hvis Dyder vilde pryde det; naar jeg ved Va¬
nen bliver i Stand til at fortælle deres Historier uden Forskrækkelse, saa
kand J maa skee vente endnu en Efterretning om disse, fra Eders
ydmyge Tiener
Misargytus.
Betragtninger over Venskab.
enskab er en stærk og indgroet Tilbøyelighed i tvende Per¬
soner til at befordre hinandens Gavn og Lyksalighed.
Endskiønt Venskabs Fornøyelser og Fordeele ere blevne vidtløftigen be¬
rømte af de beste moralske Skribentere, og blive betragtede af alle, som
store Midler til den menneskelige Lyksalighed, saa finde vi dog meget siel¬
den at denne Dyd bliver øvet i Verden.
Enhver er færdig til at indgive en lang Fortegnelse paa disse Dyder
og gode Egenskaber, som hand venter hos en Ven; men meget faa af os
ere omhyggelige for at legge selv vind paa dem.
Kierlighed og Høyagtelse ere de første Begyndelser til Venskab,
hvilket altid bliver ufuldkomment, hvor en af disse to fattes.
Saasom vi, paa den ene Side, snarligen skamme os ved at elske en
Mand, som vi kand ikke have Høyagtelse for; saa, paa den anden Side,
omendskiønt vi virkeligen sætte Priis paa en Mands Dyder eller Fortiene¬
ster, saa kand vi dog aldrig opvække hos os selv et inderligt Venskab,
med mindre vi have en kierlig Velvillighed imod hans Person.
Venskab fordriver strax Misundelse under alle dens Forstillinger.
En Mand, som kand tvile om, at hand skulde glæde sig over at hans
Ven var lyksaligere end hand selv, maae sikkert forlade sig paa, at
hand er gandske fri for denne Dyd.
