ør at behage os selv som til hans egen Nytte. De Bebreydelser, som
al giøres en Ven, maae altid være meget rigtige og ikke for jævn¬
lige.
Den hæftige Begiærlighed efter at behage, hos den Person, som
sættes til rette, maae ellers lætteligen forandres til en Mistvil om at
behage, naar hand finder at hand dadles for Feyl, som hand ikke kien¬
der sig skyldig 1. Et Gemyt, som er ved Venskab blevet formildet og
omgængeligt, kand ikke taale idelige Bebreydelser; enten maae det gand¬
ske siunke og nedtrykkes under denne Byrde, eller det maae tabe meget
af sin Høyagtelse for ham som giør dem.
Venskabs egentlige Forretning er at sætte Liv og Mood i hveran¬
dre; og en Siæl saaledes understøttet, overgaaer sig selv; og derimod,
naar den imod Forhaabning sauner denne Bistand, da bliver den mat
og vansmægtig.
Vi ere i visse Maader meere uundskyldelige, dersom vi overtræde
vore Pligter imod en Ven, end imod en Paarørende, thi den første har
n Oprindelse af et frivilligt Vall, men den anden af en Fornødenhed,
hvortil vi kunde ikke give vort eget Samtykke.
Saasom det er blevet sagt paa een Side, at et Menneske bor ikke
bryde med en Ven, der har Feyl, paa det hand skal ikke derved røbe sit
slette Vall; saa vil det uden tvil giælde langt meere i henseende til en
værdig Ven; paa det mand aldrig skal forekaste ham, at hand har tabt
saa dyrebar en Skat, som hand engang har besiddet.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 2de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
Sammesteds ere og at bekomme tolv Ark af Gellerts Fabler og For¬
tællinger, oversatte i Dansk, for 2 s. Arket.
