Frihed at sige; men dersom hendes Nærværelse foraarsagede hendes
kiære Floretta nogen Uroe, da vilde hun blive derfra. Floretta kunde
nu ikke andet end give hende nye Forsikkringer om hendes Oprigtighed,
og Kierlighed, hvormed Felicia var saa vel tilfreds, at de skiltes ad
med meere end sædvanlig Venlighed. De bleve fremdeles ved at be¬
søge hverandre, alleeneste med denne Forskiæl, at Felicia tog alting
nøyere i agt end tilforn, og ofte erklærede, hvor høy en Priis hun satte
paa Oprigtighed, hvor meget hun tænkte at mand burde agte en Vens
Godhed, som vilde vove at erindre en Ven om en Forseelse, og med
hvilken Taknemmelighed en Formaning burde antages, end og naar det
skulde hænde sig at den var ugrundet.
Nogle faa Maaneder derefter sagde Felicia med stor Alvorlighed til
Floretta, at omendskiønt hendes Skiønhed var saa stor, at den gav
en særdeles Tækkelighed til alt hvad hun giorde, og at hun havde saa
mange Fuldkommenheder, at hun kunde ikke andet end være ypperlig i
alt hvad hun foretog sig, saa agtede hun sig dog ved Venskabs Pligter
forbundet til at sige hende, at dersom hun nogensinde røbede sin Man¬
gel paa Skiønsomhed, da var det der i, at hun alt for ofte føyede dem,
som anmodede hende om at siunge, saasom der var noget ubehageligt
i hendes Sang, og hendes Røst var ikke meget besynderlig. Det er
sandt, sagde Floretta, da jeg for tree Aftener siden sang hos Frue
Sprightly, da var jeg hæs af en Forkølelse; men jeg siunger for min
egen Fornøyelse, og er ikke i mindste Maade bekymret om, enten mand
finder Behag der i eller ikke. Jmidlertid er min kiære Felicuas Godhed,
ikke des mindre, og jeg skal stedse agte min mig lyksalig ved saa trofast
en Ven.
Fra denne Tiid saae de aldrig hinanden, uden indbyrdes Forsik¬
kringer om Høyagtelse og Erklæringer om Fortroelighed; men strax ef¬
ter reyste de ud paa Landet for at besøge deres Paarørende. Da de
kom tilbage igien, bleve de ved nye Bekiendteres Overhæng formaaede
til at tage Værelser paa adskillige Steder i Byen, og havde idelig An¬
