Venner burde have deres Formue tilfælles for hverandre. En Ven af
Serenus blev sat i Fængsel for Giæld, og efter at hand havde gjordt sig
megen Umag for at formilde sin Creditor, sendte hand omsider sin Hu¬
strue til Serenus for at begiære den Bistand, som hand aldrig havde af¬
slaget. Et bedrøvet Fruentimmers Taare og inderlige Bønner vare
meere end der behøvedes til at bevæge Serenuss Hierte; hand skyndte
sig strax hen og talede en kort Tiid med sin Ven, hvilken hand fandt
aldeles forvisset om, at dersom hand blev befriet fra denne nærværende
Forfølgelse, da skulde hand snart blive i Stand til at oprette sine for¬
faldne Sager. Serenus, som var vant til at troe, og bange for at for¬
øge sin Vens Bedrøvelse, foretog sig ikke at aabenbare ham hvor be¬
drageligt dette Haab var, eller at forestille ham, at enhver Mand, som
er overvældet af Elendighed, troer at dersom denne blev borttaget, saa
skal hand strax blive lyksalig; hand betænkte sig derfor ikke længe paa
at tilbyde sig selv som Borgen for ham.
Saa snart denne Ven var kommet i Frihed, syntes hand gandske
henrykt af Glæde, Taknemmelighed og Tillid. Hand fortallte sin Be¬
frier hvad Forhaabning hand havde, hand overregnede de Summer,
som hand ufeylbarligen skulde faae i Hænder, førend Betalings Dagen
kom. Jnden en kort Tiid mærkte Serenus sin Fare, men kunde ikke
overtale sig selv til at fortryde paa at hand havde gjordt got; og derfor
lod sig fremdeles stryge om Munden med Anslag, som hand turde ikke
undersøge, paa det hand skulde ikke finde dem ugiørlige. Efter at hans
giældbundne Ven havde forsøgt at bringe Penge til veye paa alle de
Maader, som Kunst eller Trang kunde opfinde, fattedes hand enten
Troeskab eller Mood til at lade sig frivilligen fængsle igien, og lod Se¬
renus træde i sit Sted.
Serenus har ofte ladet sin Vens Creditor tilbyde, at betale ham,
hvadsomhelst hand skal synes at have tabt ved hans Vens Flugt; men
hvor billigt dette Tilbud end kand agtes, saa have dog Gierrighed og
Umenneskelighed hidindtil været uovertalelige; og Serenus maae endnu
vansmægte i sit Fængsel.
Dog, paa dette Sted, hvor Mangel giør næsten enhver egennyt¬
sig, eller Fortvilelse bedrøvet og suurseende, har Serenus den gode Lykke
