at hand ikke lever uden en Ven:
hand fremdrager sine fleeste Timer?
Omgængelse med Candidus, en Mand, hvilken den samme dydige Bøye¬
lighed har, med noget forandrede Omstændigheder, gjordt ligesaa
ulyksalig. Da Candidus var ung, hielpeløs og vankundig, fandt hand
en Patron, som opdrog, beskyttede og underholdt ham; hans Patron
var meere aarvaagen for andre end for sig selv, og a hand døde, ef¬
terlod sig en eneste Søn forladt og Venneløs. Candidus var begiær¬
lig efter at igien betale de Velgierninger hand havde oppebaaret, og
efter at hand i nogle faa Aar havde underholdt det unge Menneske i sit
eget Huus, satte hand ham derefter hos en anseelig Kiøbmand, og blev
selv Forlover for hans Opførsel, ved at give sin Forsikkring for en
stor Sum.
Det unge Menneske, som for tiligen kom bort fra den eneste Mand,
hvis Tilsyyn hand var bange for, og hvis Formaninger hand hørte med
Ærbødighed, lærte snart at betragte Dyden som en Tvang, og Tvang
som Undertrykkelse; og at see med et lystende Øye efter alle Udgifter, som
hand havde ikke raad til, og alle Forlystelser, som hand kunde ikke tage
deel i; efter haanden afvigede hand fra sin første Ordentlighed, og u¬
lyksaligen kom i Sælskab med unge Mennesker, som have travelt med
at fordøye hvad deres Fædres Fliid har vundet; hand forglemte de Lær¬
domme, som Candidus havde givet ham, fordrev Aftenen i Lystighed og
Fornøyelser, og Morgenen med at forskaffe Midler til at bestride de
Omkostninger, som hans Sviir og Overdaadighed udkrævede. Jmid¬
lertid var hand dog hyrtig og færdig i sine Forretninger; og hans Herre,
som havde Forsikkring og Borgen for alle Følger af Utroeskab, bekym¬
rede sig kun meget lidet om at have Tilsyyn med hans Sæder og Op¬
førsel, eller at undersøge, hvorledes hand fordrev de Timer, som vare
ikke egentligen bestemte til hans Handterings Forretninger; og da hand
blev underrettet om det unge Menneskes Uordentlighed og Sviir, sagde
hand: Lad hans Forlover see dertil, jeg har haft Omsorg for
min egen Sikkerhed.
Saaledes gik denne unge Ødeland fra en Daarlighed til en anden,
fra en Last til en anden, da hans Herre saae igiennem Fingre dermed,
om ikke opmuntrede ham dertil og bestyrkede ham deri, indtil hand en¬
